God morgen lille verden:)
Ja, lille verden skriver jeg, fordi nattens oplevelse med den smukke blodmåne fik mig til at filosofere for meget og hvor er vi, mennesker, og planeten bare en lille del af et meget større sammenhæng. Det kan jeg til tider godt glemme og føle, at min hver dag er hele galaksens centrum, men dejligt at blive påmindet om, at sådan bliver det heldigvis aldrig;)
  
Jeg vågnede op med et kæmpe smil og ved at dagen bliver fantastisk. Det er sådan noget, man kan mærke inde i sit indre. Jeg har en HEL fridag, så er ved at prøve at vække Dudi, så jeg kan få hende til at lave mad til mig;) Men ellers går turen til Rødekro og Sønderborg i dag og det er jo noget, som jeg kan lide:) Vi skal hilse på familierne og sige farvel til dejlige mormor, som rejser tilbage til Canada i morgen. Men jeg glæder mig også til at komme sydpå, da jeg både skal hapse noget i onkels have i Rødekro og ligeledes i svigerforældrenes have, da jeg elsker deres æbletræ og æblerne er lækre modne nu:)
Jeg er ikke helt kommet ovenpå gårsdagens aften. Thino og jeg kørte sydpå og han sagde, at vi skulle omkring Kolding og spise, men han skulle kort forbi Vejle og aflevere noget. Men sandheden viste sig, at vi faktisk kørte ud til det sted, hvor jeg spredte min mors aske sammen med mine onkler for mange år siden:( Jeg har aldrig været der med andre, men blot fortalt Thino om stedet for mange år siden. Men tanken var smuk og den sødeste gave nogensinde:)
Vi sad længe og beundrede vandet i solen og kørte herefter hen til restaurant Remouladen, hvor vi spiste aftensmad. Det lå lige ned til Vejlebugt og havde den skønneste udsigt. Maden var ej heller til at klage over og jeg følte mig som verdens heldigste pige, da vi vendte næserne mod Aarhus igen.

  
  

En ûpperskøn mandag til jer alle:)