Glædelig 10.december allesammen:)
December måned flyver og flyer og på hjemmefronten er det en lidt anderledes julemåned end de andre år. Thino og jeg har været på farten siden november måned og december virker ikke til at blive meget anderledes, men der er sørme lys for enden af tunnelen:) Der arbejdes døgnet rundt i rækkehuset og Thino´s onkel er en ren velsignelse for os. Der er næsten intet, som han ikke kan finde ud af at lave og en vaskeægte handyman er han. Jeg glæder mig så meget til at vise jer før/efter billeder af hjemmet, når vi er kommet i mål. Det betyder også, at efter arbejde er der altid nogle praktisk opgaver at ordne og tiden til julehyggen kniber lidt. Men det forhindrer mig ikke i at finde tid til mit kreative værksted og jeg har da fået lavet nogle spændende dekorationer i denne måned. Der er lavet kalenderdekorationer til søstrene og svigerforældrene. Kæmpe dørkrans til søster Kavi og en veninde og i traditionens tro en juledekoration til Thino´s skrivebord på hans arbejde. Nu er jeg i gang med at lave en borddekoration med æblegrene til vores spisebord, som jeg vil vise flere billeder af, når jeg er blevet færdig med dekorationen.
Jeg kan brugt natyrpynt fra mine gåture ( gran, kogler, fyrgran, svampe, grene, buskbom og meget mere) og primært røde kugler i år.
Her er nogle billeder fra mit kreative december måned:
  
  
  
Adventspakkerne til søstrene og Thino er delt ud og niecerne elsker deres daglige pakkekalender. Det er så sødt at få billeder af dem med deres pakker. Nu mangler vi de sidste julegaver også er vi sørme i land 🙂 Så flytterod eller ej, men visse traditioner skal overholdes i december måned:)
Nu vil jeg nyde resten af denne aften med skønne kolleger og vi ses da på bloggen snart igen:)