Ho ho ho dejlige december:)

Normalt vil jeg have skrevet, at julemåneden er en farlig måned med alle lækkerierne, men synes faktisk at mine spisevaner bliver bedre for hver dag, så det er lige før, at det er den sundeste december måned nogensinde:)
Jeg er blevet meget mere opmærksom på maden og maven 🙂
Jeg er blevet god til at spise fisk og grøntsager igen, men selvfølgelig i mindre portioner og mere varieret end tidigere, da jeg også skal huske anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen, når man er gravid:)
I starten af graviditeten tog jeg ret hurtigt på, men de seneste 5 uger er det 600-800 gram om ugen og jeg er god til at få gået ture hver dag. Jeg har lært mig selv at skifte de søde sager ud med frugter, hvor især granatæbler og økologiske appelsiner er kæmpe hit for tiden. Jeg har desuden læst, at granatæbler forebygger blærebetændelse, så det er godt at spise dem.
  
Jeg har altid haft en stor kærlighed for h&m og det fortsætter stadig inde i graviditeten. De har mange smukke kjoler og tunika, som jeg kan bruge til hver dag og specielle anledninger selvom maven også vil have sin del:) Jeg håber selvfølgelig på, at jeg kan holde den gode livsstil, hvor der både spises sundt, men stadig med plads til hygge og andet lækkert.

  


I næste uge er det juleaften og jeg mangler stadig at købe nogle julegaver, men vi har lavet en tidsplan på hjemmefronten, da der er gang i mange bolde, både med renovering, flytning, arbejde osv., men indtil videre så holder vi planen og jeg ser positivt på det hele. Men i disse dage er jeg så småt gået i gang med Thiviyas fødselsdags forberedelser, da hun bliver hele 4 år og er meget bevidst om sin fødselsdag. Jeg glæder mig til at vise jer Frozen invitationerne:)
Det bliver et forrygende år 2016, som venter os:)