Glædelig lille juleaftensdag kæreste læsere:)

Dagen i dag byder på arbejde hele dagen og herefter er jeg klar til at drage i sommerhus sammen med familien. Jeg glæder mig utrolig meget til at være sammen med dem og jeg tror også, at lillemanden i maven og jeg trænger til en lille mini ferie. Der har været fart over feltet og det er nok ikke helt over før i midten af januar, men små pauser ind i mellem er da super skønt:)
I dag vil jeg dele en vidunderlig oplevelse med jer og samtidig belyse det store behov, så måske andre også kan blive inspireret. Min storesøster Sangi kendte ikke til julehjælpen.dk før jeg fortalte hende om det, og hun er helt overbevist om, at hun vil benytte sig af muligheden i fremtiden.
Julehjælpen.dk er et forum, hvor du kan søge om julehjælp eller donere julehjælp. Jeg ved, at Thino oftest ønsker gaver, hvor vi hjælper andre, så alle hans adventsgaver i år gik til et godt formål. Et af dem var julehjælpen og vi gik ind på hjemmesiden og udfyldte oplysninger om os, hvad vi gerne vil give samt indkredse afstanden. Så ventede vi egentlig bare på, at der skulle komme en mail med en familie, som gerne vil have vores julekurv. Det er familier med børn, som har brug for hjælp på mange planer. Der gik ikke 24 timer og vi havde kontakt med en dejlig mor og hendes datter på 11 år. Thino og jeg fik brygget en julekurv sammen og en lille gave til den lille pige.
Det her handler ikke om at ophøje sig selv eller vise, at man er et godt menneske, men simpelt behov for at tydeliggøre at mange mennesker har brug for hjælp. Det har de selvfølgelig året rundt, men det var en rørende følelse at modtage en besked fra familien, at takket være os, så får de varm steg i år:(
Vi har blandt andet også valgt at støtte julemærkehjemmene.dk og har aftalt, at i fremtiden bliver alle adventsgaverne på denne måde, inklusive lillemandens. Han kan allerede fra barnsben lære at give og hjælpe:)
  

Der er mange måder at hjælpe på, men disse to muligheder er helt klart nogle af mine anbefalinger:)
Glædelig jul alle sammen:)