Hejsa fineste læsere:)
Dagen i dag har været en anderledes dag for mig, da jeg faktisk ikke har nogen aftaler og lige er vågnet op fra min middagslur:) Det er i den grad noget, som er anderledes end det vante. Jeg sidder i spisestuen med min bærbar og har udsigten til haven, hvor frosten tydeligt har sat sine spor og jeg danner mig enkelte ideer til haven, når foråret engang kommer:)
Alle de deadlines, som skulle nåes er nu nået og Karolinegården er givet videre i trygge hænder og jeg er ved at få følelsen af “hjemme” i rækkehuset. 18 dage af januar måned er fløjet og jeg tænker meget over, hvad der skal ske i 2016 og hvilke ting, som jeg gerne vil prioritere tid til. Jeg ved godt, at det ikke bliver ligesom de andre år, hvor jeg sætter mig nogle decideret mål, da tiden vil blive fordelt anderledes, men visse ting har jeg meget fokus på og dette er også gældende for min egen personlige udvikling.
Jeg har lovet mig selv, at jeg fortsat vil prioritere og engagere mig i frivilligt arbejde og har meget fokus på udsatte børn og deres vilkår. Det er nogle gange så små ting, som vi mennesker kan gøre for at gøre en stor forskel hos børn og voksne, som er udsatte. Jeg tænker også, at det er sundt for os som familie at være bevidst om, hvordan livet kan være hos andre og hvor vigtigt det er at kunne hjælpe, når vi selv har overskud eller muligheder. Så det er i hvert fald et af mine vigtige mål for 2016.
Gennem årene har jeg indset og mærket på egen krop, at mange af ens mindre gode sider kan forandres, hvis man er stærkt indstillet på at arbejde med dem. For at det skal være en vedvarende forandring, så skal man aldrig afslutte arbejdet, men minde sig selv på det dagligt. Jeg kan som et eksempel nævne, at for to år siden skrev jeg på bloggen, at jeg har taget en beslutning om at smile til folk og også dem, som jeg ikke kender. Det har vist sig at have en dejlig effekt, da jeg møder mange mennesker, som smiler tilbage eller selv smiler og man virker faktisk mere åben og glad. Jeg kan af gode grunde ikke tale om modparten, men jeg mærker smilet indefra og det gør mig glad:) Et lille tiltag, men med store effekt.
Derfor er jeg meget bevidst om, at arbejde videre med nogle sider, som min lille dreng også gerne må få:) Jeg er igennem 2015 blevet bedre til at være mindre konkluderende og mere undrende. Jeg kunne også have brugt et ord, som hed mindre dømmende, men det lyder mere negativt og passer ikke helt til min tankegang. Men generelt er det altid en god ide, at når man får fortalt en historie, bliver oplyst eller sågar venindesladder, så er det altid en god ide at tænke :” Gad vide, hvad årsagerne til denne handling kunne være”. Det er faktisk utrolig nemt at konkludere, at vedkommende har gjort det bevidst eller med onde hensigter, men jeg tror, at man selv kommer meget længere i livet, hvis handlingen kan anskues fra andre vinkler end den negative konkluderende. For at blive i min egne sko, så ved jeg, at der er blevet konkluderet eller dømt mange tanker om mig af folk, som jeg hverken har talt med eller været i nærheden af. Vi bliver påvirket af venner/veninderne, facebook, attitude og sågar kropsholdning. Jeg vil være ærlig og indrømme, at jeg selv har været sådan, at jeg danner mig fastlåste tanker om et mennesker, som jeg blot har set til en fest. Men efter at jeg lærte at smile, så er mine tanker mere positive fordi når folk smiler tilbage, så virker de straks meget venlige og søde og man kan da ikke nænne at tænke dårlige tanker om et smilende mennesker:)
Med hensyn til min personlige udvikling, så begyndte jeg i 2015 at læse om de forskellige personligheder og søge viden om mennesker i sociale interaktioner. Men min største inspiration har nok været mine søstre og min mand Thino, som grundlæggende har den tanke” Enten taler vi positivt om mennesker ellers taler vi ikke om dem!”. Det er faktisk en rigtig god holdning at have og minder man sig selv på den ofte nok, så bliver den hurtig en del af éns dagligdag og man bliver meget bedre til at spørge sig selv: Hvorfor har jeg behov for at konkludere negativt?”. Alle mennesker kan gøre forskellige handlinger udefra den livssituation, som de sidder i. Hvis handlingen viser sig og have et ikke-passende hensigt og den ikke passer til mig eller min livsstil, så har jeg jo altid den største mulighed og det er faktisk at GÅ. Gå kan også betyde, at man trækker sig og ikke lader vedkommende eller vedkommendes ord/handlinger påvirke ens egen udvikling eller hver dag.
Jeg er villig til at arbejde hårdt med de tiltag, som kan forbedre eller gøre min hver dag mere lys og lykkelig. Fordi mit humør og tilstand præger mine nærmeste og hvorfor skal jeg ikke gøre mit bedste for at vågne op og være oprindeligt glad istedet for en masse negative tanker eller konklusioner, som i sidste ende gøre mig træt og negativ. Men med det redskab at være “undrende”, så kan man anskue handlingen på flere måder og i værste tilfælde, så bliver man måske klogere på et andet menneske, som faktisk skriger efter hjælp. Jeg vil mene, at der er intet at miste ved at være undrende, da der kun er fordele som outcomes.
Så det punkt er noget, som jeg fortsat arbejder videre med i 2016, da tankegangen ikke kun gælder på enkelte områder, men alle de steder, hvor jeg befinder mig – arbejde, venner, familie, møder osv.
Desuden kan vi spørge os selv, hvorfor har vi overhovedet har behov for at tale negativt om mennesker eller hvad er hensigten fra den, som bringer viden til dig? Men stiller du dig undrende og vælger den postive tankegang, så er du aldrig taberen i dette:)
Dagens tanker fra mig for denne omgang og rigtig god dag allesammen:)
Skriv et svar