Jeg har desværre været ramt af influenza hele sidste uge, og er endnu ikke helt ovenpå. Mens jeg lå og havde det meget dårligt, kom jeg til at tænke på, hvad jeg bruger min dyrebare tid på. Mit arbejder fylder meget i min hverdag, og selv når jeg er syg har jeg svært ved at slappe af. Der er altid noget, jeg skal nå ellers kommer jeg bagud. At være stresset er efterhånden blevet en del af min hverdag, at jeg er holdt op med tænke over det, udover, at jeg på daglig basis konstaterer, at jeg skal blive bedre til at slappe af. Jeg siger tit til mig selv, at Rom ikke blev bygget på en dag, at jeg kan godt tage tingene med lidt ro.

Det er først, når jeg begynder at slappe af, at det går op for mig, hvor hård jeg er ved mig selv. Jeg er god til at presse mig til det yderste, især hvis der er noget, jeg har besluttet mig for jeg skal nå.

Min hverdag har på det sidste været at tage på arbejde og komme hjem og ligge på sofaen. Selvom jeg gerne vil lave noget efter arbejde, er jeg tit ramt af en voldsom træthed.

 Jeg elsker mit arbejde, men mit liv er mere end mit arbejde. Jeg ønsker ikke at se tilbage om 10-20 år og tænker, at det eneste, der har fyldt i mit liv er mit arbejde. Så vil jeg have levet et fattigt liv, og jeg ville være ked af på mine vegne.

Som I kan læse, har jeg haft god tid til at reflektere over visse ting i livet. En af de ting, der er gået op for mig, at jeg er utrolig heldig, og at jeg er velsignet.

Jeg har en højgravid lillesøster, som har været god til at lave mad til mig hverdag, og jeg har venner, som kommer og hjælper mig med forskellige ting. I dag kommer min veninde og hjælper mig med at flytte rundt på møblerne. Det er rart at have folk omkring en, der tager deres tid til at hjælpe til.

Generelt er jeg meget heldig med min familie og venner, som altid er hjælpsomme. Jeg skal altså blive bedre til at værdsætte dem og sig tak. Jeg har en dårlig vane med, at jeg glemmer ofte at sige tak.

 Jeg har købt flere bøger, som jeg ønsker at læse, og jeg har nægtet at melde mig ud af fitness, fordi jeg ved, at det er vigtigt for mit helbred at træne. Jeg ønsker at tage tid til træning, ønsker at tage tid til at læse bøger, ønsker at tage mere tid til at være sammen med familien, hvor jeg er frisk, ønsker at komme på en weekendtur til Rom, osv. 

 

 Igen blev Rom ikke bygget på en dag, og jeg må igang med at tage en ting ad gangen og komme i gang med at fuldføre. Da jeg er så handlingsorienteret, har jeg allerede lavet en træningsaftale med min veninde på søndag. Jeg får besøg af familien på lørdag, så det glæder jeg mig til.

Næste uge tager jeg mig tid til at læse bogen “Stå Fast“ af Svend Brinkmann og skal besøge min kusine på torsdag på hendes fødselsdag.

Jeg tvinger mig væk fra sofaen. Hvor jeg dog elsker min sofa, men nu er tiden kommet til at jeg skal tage tid til at dyrke min hobby.

Mine viseord for jer læser i denne uge er husk ”Rom ikke blev bygget på en dag”. God weekend til jer alle.