I torsdag fik jeg ferie, som virkelig var tiltrængt. Planen for ferien har været at slappe af, læse bøger, træne og få lavet et par ting i hjemmet, som jeg har nedprioriteret i nogle måneder. Min lillesøster fødte en lille prins i fredags, og de sidste par dage har gået med at være sammen med dem.
I dag har jeg bestemt mig for at få styr på et projekt, som jeg har været i gang med siden september måned. Jeg har boet i min nuværende lejlighed over fem år, men har endnu ikke fået hængt familiebilleder op. Efter min søsters bryllup i september, hvor der var blevet taget familiebilleder, var planen at få hængt billederne op. Jeg var så ivrig, at allerede ugen efter brylluppet kørte jeg en tur til Ikea og fik købt billedrammerne.
Derefter gik jeg lidt i stå med at “hænge billeder op”-projektet. Rammerne lå under trapperne og samlede støv, og det var først i februar måned, at jeg fik fremkaldt billederne. Jeg har lånt en boremaskine, og lavet en aftale med en af mine venner om, at i morgen bliver det dagen, hvor billederne kommer op og at hænge.
Nu er jeg gang med at finde ud af, hvordan billederne skal placeres. Der er 16 billeder, og jeg håber, at der er plads nok på trappevæggen.
Det bliver en dejlig følelse, når jeg kan sætte flueben over denne opgave. Glæder mig til i morgen;O)
God påske til jer alle.
Skriv et svar