IMG_0624.JPG

Stilhed før stormen må nok være den hemmelige overskrift i dag. Lillemanden tager et lur igen og jeg trænger til at tale om andet end baby og ble:)
Så derfor tager jeg fat på et spørgsmål, som en læsere stillede mig for noget tid siden og jeg lovede at besvare på et eller andet tidspunkt. Dagen er kommet og vi skal i dag tale om hjem og indretning.
Hjemme hos mig er der tre ting, som jeg prioritere ret højt:
1) Lyse farver
2) Oprydning
3) Friske blomster

1) Noget af det første som jeg gør, når jeg slår øjnene op (til min mand irritation nogle gange;) ), så er det at trække gardiner fra/op/væk. Der skal lys ind med det samme og den her årstid er især dejlig, fordi der bemærker jeg, at dagene bliver lysere og længere.
De fleste møbler i vores hjem var tidligere hvid, men de seneste år er jeg begyndt at blande hvid og sandfarvet/cremefarvet. Men stadig lyse farver, som gør hjemmet lyst og større. Jeg duer simpelthen ikke til mørke rum.

2) Nogle vil måske mene, at jeg har en snert af rengøringsvanvid eller OCD, men sandheden er, at jeg HADER rod. Jeg duer ikke til det og mit humør bliver dårlig, hvis det roder for længe. Jeg er heller ikke typen, som smider alting i skabene eller på loftet ( ude af øje ude af sind-agtig koncept). Nej, selv der skal der være orden, så jeg ved, hvor hvilke ting ligger og overblikket skal være der. Nogle vil nok kalde mig kontrolfreak, men det har jeg ikke det mindste imod, da det måske er sandheden. Faktisk skal selv mit køleskab være i orden, så jeg ved første øjekast kan se, hvad jeg har af varer:)

3) Friske blomster gør mig glad og det er sjældent, at man vil kunne træde ind i mit hjem og der ikke er blomster. Jeg mener personligt, at blomster giver et hjem liv og farver. Jeg har en lille drøm om, at når jeg bliver tudsegammel, så skal jeg sige mit arbejde op og kaster mig ud i et liv som blomsterbinder.



Vores hjem i dag er indrettet med to forskellige stil. Jeg har næsten hvert sommer i min barndom holdt både sommerferie og jul i Norge og elskede deres træhuse og sommerhusagtig indvendig udseende. Vores nederste etage kan godt give en følelse af et sommerhus. Vi har valgt tapet og store tunge møbler i farverne hvid og sandfarvet.
Hvorimod på øverste etage har vi valgt lidt den rå stil med hvide beton vægge, mørk sofa og ikke for meget af brugskunst. Jeg er ved at fremkalde billeder til vores wallstickertræ og nedenunder er det sorte rammer med tekster eller stjernetegn, som pryder væggene.
Jeg er meget glad for brugskunst, men med tiden har jeg lært at stille noget af det fremme og resten oppe på loftet og herefter bytter jeg lidt rundt. For meget nipseting kan gøre hjemmet rodet og mindre. For eksempel skifter jeg farve på mine sofapuder efter årstid. Lige nu er de grønne og blå og igennem vinteren var de grå, med pels og sart rosa. Det er dejligt med variation, da jeg får en følelse, at jeg har været ude og shoppe nyt til hjemmet uden at have været det 🙂
Det var lidt om mit hjem og indretning. Der er mange stilarter og man skal bare finde det, som passer til ens personlighed. Da jeg var yngre, så elskede jeg træ og alle møblerne i huset var i træ. Hvem ved, måske vender jeg snart tilbage til træ-stilen.
God miniferie folkens 🙂