Tigerspring, varmen, kulden, maden – yaa u name it. K har haft nogle dage, som virkelig trækker på alle energikilderne hos mig. Men, men, men vi giver ikke op:) K vil kun sove, hvis jeg triller med ham i barnevognen eller holder ham og om det er det ene eller det andet, så er det hårdt. Men man vil jo bare det bedste for den lille og vil gøre alt for at trøste ham. Jeg startede dagen med at gå klokken 8 i morges og min søde søster og jeg tog den afsluttende gåture klokken 20. Det er så dejligt, at min søster kan træde ind de dage, hvor Thino er sent hjemme. Jeg elsker gåturene og det er hyggeligt at snakke med min søster. Dog føler jeg efterhånden, at hun heller vil snakke med K end mig 😉 Han er blevet så opmærksom og holder kontakten med smeltende smil og min søster kan slet ikke stå for det:)
Selvom de her dage er anderledes og K kæmper med et eller andet, så giver jeg ikke op. Hver dag sadler jeg op med ny energi, smil og kærlighed og aftaler med skønne mennesker. I går var det total barnevognsdag med min veninde Katrine og det var så dejligt at se lille Esther igen.
I dag har vi gået mange ture og fundet nye små ruter, som vi ikke har set før.
K faldt endelig i søvn for en time siden og nu er det tid til film og smoothie med søs. Jeg prøver at holde mig væk fra kagerne, som nærmest kalder på mig og har derfor atter kastet mig ud i smoothies. Denne her er lavet med ingefær, forskellige bær, en smule juice og skyr. Det smager rigtig godt og eftersmagen med ingefær er bare lige mig. I morgen har jeg en ide om at få blandet lidt rødbede i min smoothie.

  


Lets start the movie – god aften til jer alle:)