Solen skinner samtidig med at det regner. Hmm, juli måned, du lægger ikke godt ud:)
Men om det regner eller solen skinner, så er Lille K og jeg ude og gå hver dag og næsten dagligt er vi forbi fitnessworld, hvor jeg træner en halv time til tre kvarter, mens K sover eller leger.
Det er lidt som at nå bussen, når jeg skal ud og træne. Jeg skal fange K på det rigtige tidspunkt, hvor han er mæt og træt og på vej til et af sine hvil. Jeg plejer oftest at tage 9-hvil, men i dag nåede jeg ikke bussen:)
Så nu venter jeg tålmodigt på at han vågner igen, så vi kan spise, skifte og ud af døren:)

I går var min søster også med ned og træne og det var nu hyggeligt med selskab på gåturen. Jeg startede med at træne for at komme af med de ekstra kilo fra graviditeten, og samtidig også for at få energi. Det var usundt for mit hoved at være hjemme så mange timer og de afbrudte nattetimer gav ikke noget til den positive side.
Jeg læste forleden på nettet, at det er normalt, at der kan gå et år fra fødslen, før man får følelsen af at være tilbage i sin “gamle” krop og nogle får ikke sin gamle figur igen. Men der er også de kvinder, som kommer hjem fra barselsgangen og kan passe deres tøj fra før graviditeten. Den gruppe hører jeg ikke til og blev tidlig bevidst om, at jeg skal knokle for at kunne passe mit tøj igen.
De første to måneder var der ikke overskud til træning på samme måde som i dag. Der kunne jeg kun fokusere på, om K spiste, sov og tog på som han skulle. I dag er det anderledes og jeg slapper meget mere af. K har vist mig, at han er en dejlig dreng med en stærk vilje og han skal nok fortælle mig, når han har et behov, som skal dækkes. Det letter meget hos mig og jeg kan atter fokusere mere på mig selv og mine interesser. K er snart fire måneder og jeg kan passe meget af mit tøj igen og maven har stadig nogle kilo, som der skal arbejdes med, men sålænge jeg kan se fremskridt, så er jeg cool:)
Jeg er begyndt at lege lidt med blomster og får atter tid i køkkenet, hvor jeg laver andet end den daglige madlavning. For nogle måneder siden havde jeg ikke troet, at vi vil nå her til igen, men teamwork, struktur og med en sej lille dreng, så kan alt åbenbart lade sig gøre:)
Så et kæmpe smil herfra og nu vil vi snart ud af døren – god dag til alle:)