Ude godt, men intet er ligeså godt som hjemme igen:)
Men det har været et af de mest afslappende mini ferie i London, og nok hvad jeg trængte til. Vi havde intet på dagsorden, som vi skulle nå. Jeg er ellers kendt for at nærmest fare til Wembley for at spise, så snart jeg er landet, men denne gang kom jeg slet ikke i nærheden af Wembley eller deres lækre tamilske restauranter. Men til gengæld fik jeg mødt en masse skønne mennesker, som introducerede mig til nye retter, steder og en helt anden måde at holde ferie.
Jeg må ærligt indrømme, at til trods for al mit googleri omkring flyvning med Lille K, så havde jeg virkelig undervurderet det. Da vi lettede, så gik det rigtig fint og K sov med sin sut og alting var skønt. Da han halv time før landing begyndte at blive urolig, tænkte jeg heller ikke meget over, men pludselig havde vi en lille dreng, som skreg og skreg. Han ville hverken tage sut eller ammes. Mit hoved og hjerte var ved at briste på grund af hans gråd og tårene begyndte at trille ned ad mig. Her tog verdens bedste farmand simpelthen over og han tog K og pakkede ham tæt ind til sig og vuggede ham til ro. Min søster Sangi og kusine Vahy forsøgte at fange K´s opmærksomhed og jeg kunne atter trække vejret. Oplevelsen gjorde selvfølgelig noget ved mig og jeg kunne mærke, at det var en kæmpe hjælp, at Thino og min familie var så stærke. Vahy søgte straks en masse på nettet og Thino og jeg lavede simpelthen en strategi til hjemrejsen. Alt fra siddepladser, siddestillinger, til K´s legetøj blev gennemgået. Jeg tror, at min mand kunne mærke, at det havde jeg brug for.
Selve dagene i London fik mig til at indse, at K skal se så meget af verden inden han forlader reden og han skal introduceres til de forskellige kulture. Jeg elskede at se ham så glad og fyldt med energi i London. Han var nysgerrig og vi kom i kontakt med så mange mennesker, fordi K fangede deres opmærksomhed med hans smil:)
Turen var både skøn med masser af latter og gik nærmest ude på at være i nuet og blot nyde. Vejret var fantastisk og vi sad udenfor og hyggede med lækre tamilske snacks. Men turen var også mere end afslapning og hygge for mig. Jeg fik atter forstærket, at jeg kan overkomme næsten alt.
Jeg følte virkellig, at jeg sad på nåle under hjemrejsen. Men jeg holdte fast i at holde K og havde brug for at vise mig selv, at jeg er stærk og kan tage mig af den her uvante situationen. Med vores strategi og styrken ved at familien var der, så hoppede vi ud i det.
Hjemturen gik som en drøm og jeg kunne slet ikke være mere stolt og glad. Vi havde fuldstændig styr på K og da jeg underholdte ham med hans sut, så cyklede far med hans ben, så K kunne slappe af og maven atter falde til ro. Da vi landede i Billund havde vi en glad baby og en tilfreds familie:)
Jeg taler tit med mig selv og det er blot for at give mig selv styrke. Jeg fortæller mig selv, at det her har jeg fuldstændig styr på også gør jeg lige sådan og sådan her:)
Så mens min indre stemme giver mig styrke og vejleder, så handler min ydre. Det fungerer rigtig fint for mig og dette er også en metode, som jeg bruger i min hver dag, hvis jeg ender i en situation, som er uvant og stressende.
Jeg sørger altid for at holde en dag fri for aftaler, så K kan få ro og lige finde sin rytme i hans tempo. Derfor holder vi os lidt på fastlandet inden turen atter går til Berlin og London i næste måned:)
Rigtig god tirsdag til jer alle:)
Skriv et svar