I dag skal det handle om sundhed for alle pengene:)
Vi har på hjemmefronten prøvet forskellige slags juice og shots, og en ny lækker sag er lige blevet indført til rækken. Det er nemlig daglig shots med granatæbler. Jeg elsker granatæbler og har spist dem i mange år, men det er først for nylig, at jeg blev gjort opmærksom på, hvor sunde de egentlig er. Det kom faktisk på grund af Lille K, da familiens kloge kvinder anbefalede, at jeg pressede saften ud og gav ham det. Jeg fik en god forklaring på, at det var godt for hjernen. Så derfor gik jeg hjem til min bedste, Google, og spurgte ham til råds. Puf puf puf, så dukkede der utallige hjemmesider op, hvor de skrev om denne frugts fantastiske evner. På madforlivet.dk kan du læse meget af det samme, som de andre hjemmesider også skriver. Frugten har mange gode virkninger, og blandt andet beskytter den hjernens celler. Frugtsukkeret er mindre end hos mange af de andre frugter og der bliver anbefalet, at man spiser en granatæble om dagen!
Jeg er derfor begyndt at lave en daglig shots med granatæbler til Thino, søster, V og Lille K. Når jeg får fat på granatæbler, som er søde, så spiser vi dem med kernerne. Men er de lidt syrlige, så skal de bare direkte og hurtigt ned, så der bliver det shots:)
Det tager selvfølgelig lidt tid med at presse saften, men det er nu det hele værd, når man kan se, at frugten hjælper mod forhøjet blodtryk, kroppens celler, antioxidant virkning, C- vitaminer og meget mere. Derfor er jeg villig til at afsætte tid til det. Desuden smager de også fantastiske i salater.
Gå granatæble-amok læsere;)
Skriv et svar