God aften derude:)
Kan I holde varmen? Minusgrader og sne byder de kommende dage på og jeg håber inderligt på hvid jul i år. Vi har været til åbent hus i dag og det lille stykke fra huset til bilen var nok til, at jeg skulle hjem og tænde stearin lys og drikke te 🙂
Vi har taget hul på næste etape af vores husprojekt og holder for tiden mange møder med de forskellige byggefirmaer. I dag var vi ude og se på udstillingshuse, da Preben Jørgensen og huscompagniet holdte åbent hus.
Det var rigtig godt for mig at komme ud og se husene i virkeligheden. Byggeprojektet har stået stille i noget tid og det er faktisk min skyld. Thino prøvede tit og sætte gang i tingene, men jeg kunne slet ikke forholde mig til tingene, da jeg havde rigeligt og se til i min hver dag. Men nu hvor vi har holdt de forskellige møder, set på huse og er i gang med beregningerne, så har jeg fået blod på tanden. Nu tager jeg stilling til tingene og er med i materielle beslutningerne.
Det er et stort projekt at bygge hus og utrolig mange ting, som man skal tage stilling til samtidig med at budgettet skal holdes. Thino og jeg er begge enige om, at vi gerne vil have et pænt hus, men der skal stadig være luft i vores økonomi. Derfor skal intet forhastes eller sløses med.
Der har været fart over feltet den her weekend for mig, så jeg ser frem til at ramme hovedpuden og krydser fingre for, at Lille K gider og sove længere end til kl 5 😉
Skriv et svar