Love it - Live it

Måned: februar 2017 (Side 1 af 2)

Mindedag

For nogle år siden, så var februar måned en af de måneder, som næsten ikke kunne overstås hurtigt nok. Tristhed, dårlig drømme og savn fyldte meget og det gjorde mig utrolig vred. I dag er det 15 år siden, at jeg sagde farvel til den kvinde, som betød alverden for mig og mine søstre, nemlig vores mor.
FullSizeRender-8
Minderne var især hårde i februar måned, hvor vi skulle holde hendes mindedag. Februar månedens tristhed begyndte først at ændre sig, da Thiviya kom til verden. Lige pludselig var februar måned også en måned med masser af kærlighed og Thiviya´s ansigt kunne få alle de mørke skyer til at forsvinde på et sekund. På denne måde, så begyndte savnet og tristheden og blive til kærlighed. I år er jeg kommet så langt, at jeg har fundet gamle billeder frem af min mor, som har været pakke væk i 15 år. Dem har jeg siddet og vist til Lille K. Lille K virkede dog mere interesseret i at slikke på billedet, men følelsen af at være i det var fantastisk for mig:) Jeg har i mange år set frem til at mindes hende med smil og stolthed. Hun ville have været verdens dejligste mormor til ungerne.
Det er i dag hendes mindedag og vi søstre har inviteret familien og vores nærmeste til spisning. Vi har delt retterne op, så vi hver især laver noget og nyder at mindes hende på en dejlig måde.
IMG_5036
Jeg er stolt, kæreste læsere. For dage som i dag er de dage, hvor jeg kigger mig rundt omkring og føler mig så stolt, lykkelig og taknemmelig. Vi,søstre, er i dag omringet af alle de mennesker, som vi elsker. Familien, som er vores største støtte og glæde. Skønne venner, som er guld værd og ikke mindst et liv, som vi alle tre definerer lykkelige. Vi er sunde og raske. Vi er glade om morgenen. Vi er gift med nogle skønne mænd og har nogle dejlige basser som børn. Hvad mere kunne jeg eller min mor have ønsket?
Vi var ret unge og jeg var endnu ikke fyldt 18 år, da vi stod som forældreløse og vidst knap nok noget om verdenen udenfor Herning. Jep, jeg har mødt meget l… på min vej, men sørme også meget godt. Jeg plejer altid at sige, at jeg vil ikke være den jeg er i dag, hvis det ikke var for både det gode og det mindre gode. Det mindre gode gav mig lysten og styrken til at kæmpe, mens det gode gav mig troen på mig selv.
Jeg er en fighter og jeg er langt fra færdig 🙂
Vores tid på jorden kan slutte når som helst og min mor var et godt eksempel på, at man kan ikke regne med, at vi alle bliver pensionister. Så derfor skal man virkelig tvinge sig selv til at være i nuet og leve et liv, som man har lyst til. Du behøver ikke fremstille dig til noget, som du ikke er eller har lyst til at være, fordi de sociale medier lægger op til det. Nej, find dig selv og stå fast. Det er det vigtigste i livet. At stå solidt fast i sine sko og holde jordforbindelse. Tro på dig selv og dine styrker og lad aldrig andre definere dig. Det er ikke dine omgivelser, som skal fortælle, hvad du kan og ikke kan. Du har din indre mavefornemmelser og den skal skam nok fortælle dig det.
Så på denne specielle dag ønsker jer alle læsere en fantastisk dag og nyd livet. Giv slip på de små ting, som i sidste ende ingen betydning har og giv dine kære et kampe knus 🙂

Opskrift på fastelavnsboller


God morgen du blæsende februar..
I søndags mødte jeg ind på mit arbejde, hvor jeg havde lovet at bage fastelavnsboller, da det efterhånden er en februar tradition. Jeg elsker gammeldags fastelavnsboller og hjemmelavet creme er et must. Færdigpakker er no-go i mit køkken. Vi kastede os ud i projektet og blev ret stolte af smagen og udseendet af fastelavnsbollerne. Folket var dog blevet utålmodige af ventetiden, så der var ingen tid til at glasuren kunne sætte sig, men det gjorde nu ikke så meget:)
Opskrift: 16 gammeldags fastelavnsboller

Ingredienser:
50 g gær
1 tsk sukker
1½ dl mælk
100 g smør
½ tsk salt
1 æg
Ca. 400 g mel
Æg til pensling

Creme:
2½ dl mælk
2 æggeblommer ( økologiske)
2 spsk sukker
1 spsk mel
1 spsk majsstivelse
Korn af 1 stang vanilje
Glasur af flormelis og vand

Fremgangsmåde:
Lun mælken i en gryde og kom gær og sukker i en skål og rør det godt sammen med mælken. Tilsæt blødt smør, salt og æg og rør det sammen. Ælt melet i lidt efter lidt, til dejen er blød og lækker.
Lad den hæve under et fugtigt viskestykke i ca. 1 time.

Creme:

Kom alle ingredienser i gryden og lad det koge op under piskning. Hæld cremen i en skål og stil til afkøling i køleskabet.

Når dejen har hævet, deles den i 16 dele. Rul dejen ud og skær 16 firkanter ud som fyldes med creme. Luk de fyldte fastelavnsboller sammen og fæstn grundigt i bunden.

Lad dine fastelavnsboller efterhæve på bagepapir.
Pensl fastelavnsbollerne med æg og bag dem ved 180 grader i 12-15 min. Afkøl de nybagte gammeldags fastelavnsboller på en rist og pynt dem med glasur

Jep, de her lækkerier er med til at gøre februar måned til en dejlig måned:)

Februar måneds bog – ” Klog er noget man øver sig på”

Min februar måneds bog er “Klog er noget, man øver sig på” af Sofie Münster. Bogen udkom i 2016 og har fået gode anmeldelser. Jeg har læst Politikens anmeldelse af bogen og havde besluttet mig for at læse bogen.IMG_1340
Jeg holder stadig fast i, at jeg skal læse minimum en bog om måneden;O). Jeg var heldig med, at denne bog ikke var udlånt på statsbiblioteket, så jeg fik lånt bogen i sidste uge. Jeg synes, at den er nem at læse.
Bogen fangede min interesse, idet Münster fremhæver, at selvkontrol har en afgørende betydning for børns faglige og sociale udvikling. Münster bygger dette argument på baggrund af forskellige studier. Hun skriver blandt andet, at talenter og evner er ikke kun noget medfødt, der blot skal opdages, men er derimod noget vores børn kan opdyrke, og som de – i vid udstrækning – selv kan vælge, hvis de blot de gider levere det, der skal til. (..) Af gentagelser og fejltagelser. Af træning og tid.

Jeg kan godt lide denne tilgang, idet den lægger op til, at selvkontrol er noget man kan træne op til, og dette ikke kun er afhængigt af barnets sociale arv eller medfødt intelligens.

Det interessante for forældre er, hvordan de kan hjælpe deres børn med at få større selvkontrol, og hvordan børnene kan støttes i at træne selvkontrol. Hun kommer med forskellige gode eksempler på, hvordan forældrene kan støtte børnene i at træne selvkontrol.

Jeg har anbefalet denne bog til begge af mine søstre, idet jeg mener, at man som forældre kan bruge viden omkring, hvordan man ruster ens børn til succes i skolen og i livet.

Personligt er jeg også begyndt at arbejde med min selvkontrol. Det er vigtigt, at man forstår selvkontrol ikke betyder, at man skal undertrykke ens behov og følelser, men at vælge at gøre det rigtige selvom det nødvendigvis ikke er det nemme valg.

Münster pointerer, at selvkontrol er ikke en evne, som er medfødt, men derimod en form for mental muskel, som bliver stærkere, jo mere vi bruger den. Det har jeg taget til mig og er opmærksom på, hvornår det er vigtigt, at jeg træner min selvkontrol muskel. En af de andre punkter, som jeg også har taget til mig er, hvis du ønsker at blive god til noget, handler det om at træne og øve sig. Af gentagelser og fejltagelser. Af træning og tid

Jeg vil anbefale denne bog især til forældre. God læsning;O)

Forårsdekoration

IMG_4996
God morgen smukke verden og skønne læsere 🙂
Jeg er lige kommet hjem fra 16 timers vagt og nyder at løbe ind af hoveddøren og blive modtaget af to herlige fyre. Så er det tid til en fridag inden jobbet kalder igen og det skal bruges sammen med bedsteforældrene. Da jeg var på vej fra job, så havde jeg en varm cardigan på og ingen jakke. Tænk jer, at det er februar måned og 8 grader! Det er noget af en mild vinter, som vi hidtil har set og på mine mange gåture ser jeg erantis, vintergække og knopper spire frem. Temperaturen minder jo meget om foråret og det skaber altid en indre glæde, når dagen bliver lysere og solen titter oftere og oftere frem. Jeg er i hvert fald i forårshumør og selvom kalenderen stadig siger februar, så er foråret ved at tage plads inde i vores dagligstue.
IMG_4995
Forleden gik jeg en tur i Tilst og fandt en masse grene, som skulle bruges til min forårsdekoration. Påskeliljer, tulipaner, narcissus´ er ret billige at få fat på og det skaber en dejlig forårsstemning inde i huset. Jeg har et forårsbryllup næste måned, hvor kunden har ønsket naturtema, så det var oplagt at kaste mig ud i et forsøg, som endte på spisebordet.


Det gode ved at bruge løg til dekorationer er, at de langsomt spire ud og de er pæne fra start til slot. De er friske som løg og smukke med blomster. Jeg har med denne dekoration taget naturen med indenfor og det er lige noget, som skaber energi og glæde hos mig klokken 5 om morgenen, når Lille K er klar til at starte dagen 🙂

Hallo du lørdag, her kommer vi:)
God weekend

Opskrift på seafood suppe


Er du typen, som også elsker (næsten) alt fra havet, så prøv dagens opskrift en dag, hvor du gerne vil forkæle dig selv eller dem du holder af. I dag byder jeg ind med en opskrift på seafood suppe. Første gang lavede jeg den med havtaskekæber og siden hen har brugt torsk. Havtaskekæber smager skønt, men kan være svært at få fat på og prisen kan svinge utrolig meget. Fisken er mere fast i det end torsk, men begge kan bruges.
Hvis man kan lide muslinger, så brug endelig dem, da smagen er fantastisk, men ellers kan man erstatte muslingefonden med kyllingfond eller fiskefond.

Ingredienser:
100 g havtaskekæber eller torsk per peson.
1/2 dl hvidvin
salt og peber

Start med at renser kæberne for hinden. Billedet ovenover er ikke ligefrem appetitvækkende, men viser et billede af, hvad der skal fjernes. Hvis det er torsk, så er der ikke så meget arbejde. Kom fiskestykkerne i et ildfast fad og stykkerne krydres med salt og peber. Herefter hælder du vinen over og sætter fadet ind i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 15-20 min. Hold øje med fisken, da der er forskel på ovnene.

Ingredienser:
1/2 – 1 kg blåmuslinger
4 dl hvidvin
1/2 porer
1 løg

Rens muslingernerne og skyl dem. Hvis nogle af dem er beskadiget, så skal de kasseres. Løg og porer renses og skæres i grove tern og herefter sauteres i olie. Kom muslingerne i og herefter hvidvin. Det skal koge 5-6 min, koges indtil muslingerne har åbnet sig.
Tag muslingerne op og lad dem køle af og herefter pilles muslingerne ud. Hvis der er muslinger, som ikke har åbnet sig, så skal de kasseres.

Ingredienser:
2 dl piskefløde
2 skalotteløg
2 hvidløg
1 spsk karry

Sigt fonden fra muslingerne igennem et klæde. Pil løg og hvidløg og hak dem meget fint. Løgene og karry sauteres i olie og kom herefter muslingerfonden i. Lad væden koge ned til ca. det halve og tilsæt herefter piskefløde og kog det igen ned til ca. det halve. Hvis man vil have en fin sauce, så brug stavblenderen. Ved servering varmes saucen op med blåmuslingerne.

Ingredienser:
1 fennikel
1/2 bundt basilikum

Rens fennikel og snit det fint. Friter i olie og lad det dryppe af på køkkenrulle. Hak basilikum og vendes med fennikel.

Jeg elsker suppe og ja, den her er ikke en sund udgave, men den er superlækker. Personligt synes jeg, at torsk er en kedelig fisk, men med denne sauce, så er det slet ikke svært at spise torsk:)
Det var opskriften på en seafood suppe 🙂

ValentinesDay


14. februar – Hallo du berømte Valentines day..
Der er forskellige meninger og holdninger omkring denne dag berømte ValentinesDay. Nogle elsker simpelthen alt ved denne dag med røde roser, kager, levende lys, romantik osv., mens andre ser dagen som et påfund fra blomsterhandleren. Jeg ser denne dag på samme måde, som mange andre helligedage/specielle dage, nemlig således, at man lige bliver mindet om at værdsætte de person/personer, som man holder af. Ja, det kan selvfølgelig være hvilken som helst dag på året, men hvorfor ikke få det bedste ud af det, når man nu bliver mindet om det;)
Derfor har vi i traditionen tro valgt at tilbringe denne dag sammen med vores venner. I vores vennekreds har vi i flere år haft en tradition med at mødes og hygge på ValentinesDay, så i år blev det hos restaurant Memphis Roadhouse i Aarhus.
Det var vores første besøg på restauranten og hvis du er typen, som elsker kød, så er dette sted lige noget for dig 🙂 Maden smagte godt og vi fik nogle gode timer sammen inden de små kaldte efter deres senge og vi takkede af for denne aften. Vi mindede lige de gode gamle dage, hvor vi startede traditionen med at mødes på ValentinesDay.

Nu kalder sengen snart på mig og jeg takker af for en skøn dag. Valentinesday er ikke kortlagt til at være på en bestemt måde. Det er helt op til dig selv, hvordan du får det bedste ud af dagen;)

Forårsbuket til den kommende brud:)

Hejsa skønne læsere:)


I Aarhus skinner solen smukt og det er sket ikke så skidt med sne, da de lyse farver får mig til at smile:)
Weekenden startede skønt ud med dejlige damer, hvor der blev snakket om mange emner, men især om et kommende bryllup. Vores skønne veninde Aygul skal giftes og hvor var det så hyggeligt at sidde og kigge på brudekjoler, desserter og tale om alt det følger med til en god tyrkisk bryllup:) Jeg har aldrig været med til en hennafest, så det glæder jeg mig til:)
Da jeg ikke har set Aygul siden hendes forlovelse, så fik jeg en kreativ ide om at binde en forårsbuket til den kommende brud. Det blev en kort buket med masser af forår. Jeg elsker de spirende løg og grene, som bare får mig til at smile ved tanken om forår:-)
Der var dejligt at se, at Aygul blev glad for buketten og vi fik nogle gode timer sammen inden jobbet kaldte på mig:)



I dag står det på Disney show i boxen i Herning og jeg håber, at Lille K og hans kusiner kommer til at nyde det.
En smuk lørdag og jeg ønsker jer en dejlig weekend:)

Tæl skridt – 2017

Jeg havde tilmeldt mig kampagnen Tæl skridt 2017 via arbejdet. Kampagnen varede i perioden 23. januar til og med den 5. februar. I løbet af kampagnen skulle man forsøge at gå 10.000 skridt om dagen i mindst 8 ud af kampagnens 14 dage. 10.000 skridt er ca. 7,5 km, og jeg havde håbet på, at jeg vil gå de 10.000 skridt minimum 10 gange inden for de 14 dage. Weekenden inden havde jeg fundet en rute og havde prøvet at gå de 10.000 skridt.FullSizeRender

Jeg havde tilmeldt mig kampagnen, fordi jeg har et ønske om at komme til at bevæge mig mere i min dagligdag. Mit arbejde er meget stillesiddende, og derfor er det vigtigt, at jeg gør noget aktivt for at komme til at bevæge mig mere.

Det er først, da jeg begyndte at bruge min skridttæller, at det gik op for mig, hvor lidt jeg faktisk bevægede mig. Mit ønske og min gode intention om jeg skulle gå de 10.000 skridt minimum 10 gange i løbet af de 14 dage er ikke gået helt efter planen. Det er ikke min dovenskab, der var årsag til, at jeg ikke nåede målet, men tidspres. Når jeg endelig fik tid om aftenen, var det for mørkt til at gå en tur.skridt tælJeg har dog fået en del ud af at deltage i kampagnen, såsom at jeg er begyndt at gå med skridttælleren dagligt, og er dermed blevet opmærksom på, hvor meget eller hvor lidt jeg bevæger mig i løbet af dagen. Der er flere fra mit team, der har deltog, og det var sjovt at tale med kollegerne om hvem der har gået de fleste skridt, osv.

Jeg elsker at gå tur, og snart bliver det forår, og det bliver nemmere at komme ud og gå nogle lange ture.

Knæk koden sammen


Kender i følelsen af, at man føler, at man kører i ring med et problem? Man har lige diskuteret arbejdsfordelingen, lavede nogle (meget gode) mundtlige aftaler også til store overraskelse, så har man problemet igen efter 14 dage:) Det har været et typisk gentagende mønster hos os og hvor var vi begge trætte af det hver gang. Vi glemte de aftaler, som egentlig skulle kunne aflaste hinanden, så vores overskud til parforholdet kunne blive bedre. Der var intet ondt i det, men andre aftaler eller interesser kom smuttende ind og man glemte lige, at det lige var ens tur til at tage rengøringen af badeværelset, støvsuge m.m.
Diskussionerne var trættende og jeg fik altid følelsen af, at de sugede al min energi ud af mig. Det var så ærgerligt, så min mand og jeg tog tænkebukserne på og besluttede os for, at denne gang skulle den kode altså knækkes
Og vi tror faktisk, at vi endelig har knækket den magiske kode! (7-9-13 ik)
At blive forældre betyder også, at man pludselig får mange flere opgaver og de fleste af disse opgaver kan desværre ikke udskydes. Så hvis det blot er den ene forældre, som er på overarbejde, så koster det altså på andre kontier såsom parforholdet. Dette kunne min mand tydelig mærke, men at bryde mønstret var desværre ikke så let. Så efter vores roadtrip kom vi hjem med en ny slagplan og nyt håb. Vi fandt ud af, at meget mere skulle planlægges og i dag vil jeg komme med nogle af de tiltag, som har virket sindsygt godt hjemme hos os. Vi kan mærke, at vi atter er et team omkring opgaverne i hjemmet og jeg går ikke på arbejde med uro, fordi der er skabt overblik og struktur. Min første arbejdsdag var i mandags og hvor var det skønt at komme hjem til min lille familie, hvor Lille K havde spist al sin mad ( det betyder meget for mor), børstet sine fine tænder og sov trygt, og min mand havde styr på det hele 🙂

1. Få det ned på skrift.
At SKRIVE opgavefordelingen ned var vores første tiltag og det har været godt. Vi fordelte alle de praktiske opgaver og skrev ugedag samt ansvarperson ud for den enkelte opgave. Så er der ikke længere unødvendig diskussion om, hvem der skal tage vasketøjet eller opvasken. Vi overlapper og hjælper hinanden- det er super dejligt. Det er en rigtig god ide at printe opgavefordelingen ud og evt. hænge det på køleskabet.


2. Vores daglige dagbog.
Min mand og jeg har begge under uddannelse arbejdet med ældre, hvor vi var vant til de små hæfter, hvor man skrev diverse beskeder til den næste kollega. Det har vi simpelthen taget i brug hjemme hos os. Nogle dage er jeg på vej ud af døren for at møde ind til 16-timers vagt, mens Thino og Lille K træder ind i hjemmet. Derfor har vi valgt at lave denne overlapsbog, hvor vi skrive beskeder og hilsner til hinanden. Hvis jeg ved, at Lille K skal have svømmetøj med næste dag, så står det i bogen. Eller hvad jeg har lavet til dem i aftensmad og snack til Lille K. Det er så smart og en rigtig hyggelig måde synes jeg:)

3. Vi skabte overblik over de kommende uger/måneder.
At være spontane er rigtig fedt, men med en baby, skiftende arbejdstider samt en indkøring hos dagpleje, så var der brug for overblik. Jeg har skiftende arbejdstider og nogle dage også døgnvagter. Derfor fandt vi en stor kalender, hvor vi nedskrev alle vores arbejdsdage/weekender, invitationer til diverse arrangementer, volleyballkampe, ferie og alt det der følger med i vores hver dag. Herfra kunne vi planlægge, hvornår vi holdte fri eller kom tidligere hjem, så Lille K ikke skulle undvære sine forældre for meget. Det har givet os meget ro i sindet at lave dette overblik. På den måde kunne vi også, hvor vi skulle takke nej til invitationer eller lægge vores ture.

4. Getaways
Vores sidste tydelig tiltag er, at vi har aftalt og planlagt, at hver tredje måned, så tager vi en forlænget weekend, hvor vi skal ud af huset. Det kan være en lille ferie, roadtrip, ophold på Vejlefjord eller meget andet. Men simpelthen dyrke vores lille familie og mærke nærheden. Fordi det er netop den nærhed og kemi, som gør, at vi har energi og smil til at fortsætte vores travle hver dag:)

Mange af de ting har min mand og jeg tit talt om, men at få det ud i handlingerne har nok været vores måde at knække koden på. Vi hjælper hinanden ved at minde på aftalerne. For eksempel er vi begge gode til at glemme, at vi ikke længere må have mobiltelefonden med ind på soveværelset. Så der minder vi hinanden om det og griner også af vores skøre, men gode tiltage. Det giver struktur og overblik samt overskud til at tage os af de mange andre vigtige projekter, som vi også har ved siden af.
Disse tiltag er mine gode råd til børnefamilier, hvor travlhed sætter sine spor og man i farten glemmer det vigtigste, nemlig kærligheden og nærheden. Vi kan tydeligt mærke, at vi er mere glade sammen, min mand og jeg har meget mere kontakt sammen, hvor vi blot bare ringer for at sige hej til hinanden ( lidt a la dengang man var in looove;) ) ,tid til at interesser sig for hinanden samt en dejlig glad Baby K 🙂
Rigtig dejlig dag derude 🙂

A little preview of our pongal in Viborg

Hello guys,
Here is a little teaser from our pongal festival in Viborg. We have a little community for tamil people in Viborg, where we celebrate tamil festivals together. We had the honour of “doing the pongal” this year.

For those who doesn’t no what pongal is, here is a small explanation. Pongal is a hindu festival, and it’s a big celebration for tamils in the whole world. This is the time where we tamils thanks/celebrate the sun for given a good harvest. In Sri Lanka and India tamils celebrate pongal over couple of days as a big celebration. Well It’s the first time I have made Pongal like this, and I love the tradition about the pongal.:)

I was dressed up like a traditionnel tamil woman:). The saree is from my sister’s wedding, it was my bridesmaid saree. It’s a beautiful a piece of saree and the girls had same colour pavadai sattai on. Its was a great day and we enjoyed a lot.

Thanks Satchi annan for making this video

« Ældre indlæg

© 2024 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑