For en lille uge siden stod jeg op til en morgen med smuk sol og masser af lykke. Jeg så frem til at se familien og mindes min mor på en dejlig måde. Der gik ikke mange timer før solens stråler forsvandt og en mørk sorg lagde sig over mig og min familie. Vi sagde farvel til vores søn, bror, fætter og onkel Theepan. Jeg husker ikke meget fra dagen og meget virker stadig tåget. Dagene siden er gået én efter én, men sorgen virker ikke mindre smertefuld. Så mange spørgsmål i mit hoved. Så mange gode minder. Så mange tåre. Elsket var han<3 FullSizeRender-9
Men vi kommer igennem det her, SAMMEN – som den stærke familie. Atter og attter bliver jeg mindet om, hvor skrøbeligt livet er. Døden kan ingen af os undgå, men at få det bedste ud af livet, ligger i vore egne hænder. Dette smertefulde tab minder mig blot om, at jeg skal bruge min tid fornuftigt med de mennesker, som jeg elsker. Fordi at sidde og fortryde bagefter får ingen noget godt af. Så heller handle og leve mens vi kan.
Viva La Vida – lev livet