Hjemmelavet karrydressing – I love it:)
Lille K og jeg havde en superduper dag i går, hvor vi først var en tur på den store hoppebold. De andre børn var alle ældre end den lille mand, men de var så søde til at tage hensyn til ham. Han hyggede dig gevaldigt og elskede, når de andre hoppede, så han selv fik sig et lille hop. Herefter nyd vi det gode vejr hos gederne, hvor de fik mad og herefter spiste vi vores medbragte madpakke. Det var så afslappende og dejligt, at jeg havde lyst til at blive der, men vi skulle hjem og lave aftensmad inden den sultne far kom hjem.
Så det gode humør og vejr satte sine spor og vi fik inviteret moster Sangi og onkel Valle til spisning.
I går var bare lige den perfekte dag til byg-selv burger på hjemmefronten og til det havde jeg lavet en hjemmelavet karrydressing.
Vi er alle glade for grønt, så det blev proteinbrød med kylling, karrydressing, bønnefritter, majskolber samt tilbehør til burgeren.
Ingredienser:
5 spsk skyr ( græsk yoghurt, creme fraiche m.m kan let bruges)
1 tsk honning
2 tsk karry
1 tsk rørsukker
Ekstra : syltede agurker eller kapers.
Bland alle ingredienserne godt sammen og lad det stå på køl ind til det skal bruges. Hvis man vil bruge syltede agurker, så hak dem godt inden de blandes i. Det er så let at røre det sammen og det smager meget bedre end det, som vi køber.
Det var en hyggelig aftensmåltid og jeg var pænt mæt, da jeg forlod bordet 🙂 Lille K er vældig glad for majssæsonen, så mere sommerlig kunne det ikke blive. så efter sådan en smuk sommerdag, så tager vi lidt (meget) regn med et smil 🙂
Rigtig god torsdag til jer alle
Skriv et svar