Jeg har altid været meget glad for picnickurve og har efterhånden måske lidt for mange af dem. Kort tid efter at jeg havde mødt Thino, så købte han en stor fin picnickurv til mig, som vi brugte meget, når vi var på ture. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der er med mig og kurve, men elsker dem bare. Jeg har kurve til alt:)

Når jeg skal på tur, til vasketøj, til at samle svampe om efteråret, til at samle blomster, til Lille K´s legetøj osv. osv. Men for tiden er det den fine hvide kurv, som er favoritten og den kommer da også i brug flere gange om ugen. Jeg elsker picnic! Om det så er på græsplanen uden for vores have, på marken eller ved stranden, så elsker jeg at fylde min kurv med mad og drikke samt et tæppe. Lille K ved også, at når tæppet og kurven er fremme, så skal vi ud i det frie og hygge os. Han er simpelthen så sjov:) Han kan slet ikke styre det og skal smage af alt og tømme frugtskålene inden han smider sig på tæppet til et hvil – ha ha ha:)



I fredags kom Thino tidligere hjem end forventet ( !jep, tro det eller ej; ) ) og jeg skyndte mig hjem fra arbejde og pakkede vores picnickurv og af sted gik turen til Bellevue strand i Risskov. Jeg var lidt nervøs for, at det ville blive for koldt, men solen skinnede så smukt og vandets temperatur var tilpas til man kunne svømme. Jeg havde selvfølgelig ikke tænkt på badetøj til Lille K og han blev stiktosset på os, da han ikke fik lov til at svømme. Han var dog i vandet med farmand, men Lille K ville meget mere end det tøjet kunne holde til 🙂

Derfor er planen i dag, at vi skal på stranden igen og jeg håber, at der bliver de 22 grader, som vejrudsigten forudsiger. I dag skal han få lov til at tage sig en dukkert. Lille K elsker at svømme og siden han var baby, så har vi været ude og svømme hver uge, men det bliver første gang, at han får lov til at boltre sig i det åbne hav.
Nu ser jeg blot frem til at afslutte denne døgnvagt, så jeg kan komme på Bellevue strand med gutterne 🙂
God søndag …..