It´s all about the food…

Efter 3 måneder med nutella og pålægschokolade, så kunne jeg sige farvel til fosteret, som var holdt op med at vokse, men sandelig om jeg ikke kunne sige ja til 4 kg! Jeg var blevet ca 3-4 cm større på maven og siderne. Min krop tog tid med den medicinske abort, så et projekt på næsten 4 måneder skal der nu rettes op på.
Derfor er jeg i samarbejde med min mand gået i krig mod de ekstra kilo.
I disse uger betyder det, at jeg skal være i træningscenteret klokken 6 om morgenen, da Lille K har ferie og er hjemme, men Thino er startet på arbejde. Så for at vores hver dag kan hænge sammen, så træner jeg om morgenen og Thino træner, når Lille K er faldet i søvn. Vores kamp skal ikke betyde mindre tid til vores lille dreng:)
Min krop er æbleformet, så jeg taget let og hurtigt på maven. Men hvis man skal tabe sig på maven, så kan træning ikke udelukkende gøre det. Man skal justere sine madvaner.
I dag vil jeg komme med 3 gode råd, som jeg benytter mig af:

1) Få viden om din mad.
Det er en god ide, at finde ud af, hvad du egentlig putter i dig. Bare fordi, at jeg har droppet brød og i stedet spiser en bakke vindruer, så er jeg ikke sundere mod min figur. Jeg har hentet en app ned, som hedder lifesum. Der går jeg ind og bliver klogere på, hvad der er i min mad samt kaloriemængden. Jeg følger ikke appén på den måde, hvor jeg taster min mad ind, men jeg bliver klogere på min mad. Vi har brugt tid på at veje vores mad, netop for at blive klogere på mængden. 100 g ris er egentlig ikke særlig meget på en tallerken, men kalorietallet er højt. Derfor spiser vi primært brune ris nu, da både næringsindholdet og kalorietallet er bedre. Vi er blevet bedre til at spise omelt eller skyr med frugter til morgenmad i stedet for brød. Det er små tiltag, men det tæller.

2) Pas på med mellemmåltiderne.
Jeg havde en tendens til at kun tage vand med på mine ture og lige pludselig, så vil kroppen have noget at spise. Så ind til den nærmeste butik og købe noget i bageren eller en sandwich. Nu er jeg blevet meget bedre til at tage madpakker med, hvor jeg har nødder og gulerødder med mig. Så svinger blodsukkeret heller ikke så meget og jeg har mere kontrol over, hvad jeg indtager.

3)Sjovt skal det være
Det er meget vigtigt for både Thino og jeg, at vi ikke kører surt i tingene, om det så er mad eller træning. Derfor har vi fokus på at mærke efter, om energien er der til træning eller om det skal blive en fælles gåture om aftenen. Ligeledes spiser vi sundt, men vi kan også godt finde på at køre ned efter sushi eller andet. Det gavner ingen, at processen med at tabe sig bliver en sur pligt 🙂

4) Skid hold i andre 🙂
Ja, det lyder nu værre end jeg mener det. Men det er så vigtigt, at man hele tiden bliver i sine egne sko og ikke sammenligner sig med andre. Betingelser er for forskellige og ligeledes er kroppen forskellig. Lad være med at stresse dig selv og din vægttab ved at se på naboen eller de kære modeller. Gør tingene i din egen tempo og elsk dig selv hele vejen. Det er det, der batter i sidste ende 🙂
Der vil altid være nogen, som er gode til at kommentere, om du har tabt dig eller taget på. Så derfor er det vigtigt, at du hviler i dig selv. Det er da mega irriterende at få vide, at maven buler mere ud, men sålænge du er i gang med en proces og er god ved dig selv, så preller det af:)
Jeg er den overbevisning, at det her er og bliver min livsstil, så det er ikke en kur. Så jeg gør tingene i min egen tempo og bruger viden og mine erfaringer på at holde fast i den nye livsstil. Jeg er den overbevisning, at vi mennesker kan spise alt – bare med måde. Så derfor er jeg heller fortaler af de kure, hvor man ikke spiser kulhydrater.
Lørdage og søndage er der plads til fornøjelser og lækkerier:)
Det var mine gode råd for denne gang 🙂