Hvis du gerne vil have en hyggelig dag med masser af farver og hyggelig stemning, så vil jeg helt klart anbefale Hamburg Dom til dig. Thino og jeg var der for første gang for et par år siden og siden har vi haft nogle venner med dernede, men i går tog vi hele svigermekanismen med til Hamburg Dom.
Det er en kæmpe tivoli med aktiviteter til både voksne og børn. Man kan let få nogle timer til at gå med blot at kigge rundt.
Lille K har lige haft nogle dage med feber, så har var ikke i topform, men han ville heller ikke sove og gå glip af alle de mange farve og lyde. Vi skulle have været på roadtrip hele weekenden med dem, men på grund af den lille mand, så blev det til HamburgDom. Jeg elsker træbåden, så vi piger tog en tur i den. Plaskvåde blev vi 🙂
Svigerfamilien synes, at det var en rigtig sjov oplevelse og måske når vi et nyt besøg inden de skal videre. De er der i en måned, så frem til 27 august er der mulighed for at besøge Hamburg Dom.
Vores søndag er gået med at hygge hos svigerforældrene og slappe af, som er tiltrængt efter 3 vågne nætter med vandring med den lille mand.