Det er hårdt, når jeg tager på besøg hos en familie, hvor seks børn lige har mistet deres far fra dag til dag. En sund og dejlig familiefar den ene dag og næste dag har en hjerneblødning efterladt en familie i sorg. Jeg kom grædende ud fra huset og kunne slet ikke være i det. Jeg kender jo følelsen af at miste og jeg ved, hvad de kommende dage byder på. En ny uge er i gang, men børnenes ansigter sidder fast printet i mig og jeg har klamret mig til Lille K for at finde lyset igen.

Det var hårdt, da den 24 februar ramte mig. Time for time kunne jeg huske, hvad der skete præcist for et år siden. Opkaldet fra overlægen. Ventetiden. Uvidenheden. Dommen. Smerten og tårerne. Det var dagen for et år siden, hvor min fætter lukkede øjnene i en alt for tidlig alder.

Dage som i dag, hvor jeg føler, at alting virker dystert og trist, kommer jeg igennem ved at finde billeder frem. Jeg ser på billeder, som gøre mig glad og giver mig troen på livet igen. Det er oftest billeder af de små, som jeg finder frem og de får mig hurtig til at smile igen. Jeg finder billeder og minder frem med familien og vennerne, som betyder meget for mig. Kærlighed heler. Som facitliste på denne tilstand minder jeg mig selv om, at jeg skal nyde mit liv meget mere. Jeg har med tiden lært og placere mit netværket i de rigtige ringe, alt afhængig af, hvem de er og hvor tæt de skal være på mig. Dette var ikke let og en længere proces, men resultatet har øget min livsglæde og mindsket skænderier og negativitet i mit liv. Det er noget, som jeg  både er stolt og glad over. Men nu skal jeg lære at bekymre mig mindre. Jeg bekymrer mig alt for meget om alverdens ting og den del skal jeg arbejde aktivt med, da det både er usundt for helbredet, men livet er også for kort til dette. Jeg tror på, at livet kan slutte når som helst og jeg skal have så mange gode minder som muligt ud af dette liv. Min fætters død satte gang i mange gode processer, og jeg har styrket disse processer med selvudvikling via gode bøger. Hvis vi ønsker forandring eller udvikling, så er det ikke blot nok at tale om det, men man skal finde ud af, hvordan man får handlingerne i gang. Nogle handlinger er hårde, men de skal gøres.

Jeg siger det igen – husk at leve i nuet og være gode ved hinanden. Vi kommer fra den samme race og der er ingen grund til andet end at være ordentlige og kærlige mod hinanden. Kærlighed og omsorg heler alle sår.