God morgen 2. April 🙂
Når man falder af hesten eller rettere sagt, at influenzaen har skubbet mig af hesten, så må jeg sadle op igen.
Jeg spiser meget mere slik og kager end jeg plejer og mange gange er det ikke fordi, at jeg har lyst. Men af en eller anden årsag, så ryger det indenbords. Så derfor er træning også med til at indramme min hver dag, hvor jeg har meget mere fokus på de sunde vaner og slet ikke har lyst til kager og slik, som jeg har lige nu. Jeg har ikke trænet over en måned, da Lille K og jeg skiftevis har været ramt, men nu er jeg begyndt at løbe igen. Meget små korte løbeture og ellers lange gåture. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg har mistet en del muskelmasse, så det går altså ikke mere. Efter fødslen er min ryg og bækken afhængig af, at jeg træner og nu må mutti altså i gang igen.
Jeg er blevet lidt af en hyggetrold, da jeg helst bare gerne vil være hjemme og hygge med familien, så træning kræver lidt ekstra motivation de her dage. Men jeg kan mærke, at jeg er langt mere motiveret end blot for en uge siden. Der krævede det lidt mere at komme ud af dagen. Nu håber jeg blot på, at forårets stemning også kan hjælpe mig på dette rette spor igen:)
God mandag til jer alle:)
Skriv et svar