Efter to hårde måneder med at pakke ned, pakke ud og male vores rækkehus, er det først nu, hvor jeg kan mærke en følelse af afslappethed. Denne følelse er virkelig tiltrængt.

Jeg troede, at det værste er at pakke ned, men der tog jeg fejl. At pakke 50 papkasser ud med mit tøj og sko, det var en dræber. Så færdig med at shoppe;O)
Nu er det fordi vi helt er færdige med at pakke ud, men jeg føler mig hjemme nu, og det giver mig ro.

Min mand har svært ved at tro på, når jeg siger til ham, at vi er færdige med at pakke ud. Han siger, at jeg altid har opgaver klar til ham, når han kommer hjem;O) Jeg har dog stadig opgaver, han kan tage sig af, men han har virkelig knoklet de sidste par måneder, og han har fortjent en lang ferie fra min to-do liste;O)

Denne flytte proces har tydeliggjort visse egenskaber ved mig, som jeg har brug for at arbejde med. Jeg er mega god til at lave to-do list og har meget svært ved at finde ro, før jeg er helt færdig med opgaverne. Når vi udskyder visse opgaver pga. tidsmangel, kan det irritere mig voldsomt.

Min mand har været god til at gøre mig opmærksom på, at der ikke sker noget ved, at vi udskyder opgaver, som kan ventes. Hvor er det dog svært for mig. For min mand er det mere en selvfølge. Jeg misunder hans tilgang med at tage tingene med lidt ro.

Jeg bliver en lille Hitler og har svært ved at høre, når jeg skal tage det med ro. Jeg er god til at planlægge, koordinere, uddelegere og fuldføre opgaver.

Jeg ønsker ikke at være slave af min to-do list, men ønsker at være mere i nuet og nyder min tid sammen med min datter og min mand. Det lyder nemt, men for mig kræver det, at jeg skal ændre mit fokus. Jeg har brug for strategier for at ændre mit fokus. Det er det, der virker for mig.
Min strategi for at være i nuet er at minde mig selv om, hvor hurtigt vores datter vokser og tiden sammen med hende er dyrebar. Min strategi for at fokus på opgaver, der skal laves er at lave en mere realistisk plan samt at minde mig selv om, at min verden ikke går under, når jeg ikke har nået de ting jeg har sat mig for. Jeg kender mig selv, og jeg skal træne virkelig hårdt, før det bliver en naturlig del af mig.

Ønsker jer en dejlig afslappet weekend;O)