I dag er det torsdag og vores ugentlig fridag/pjækkedag, så derfor er det ugens yndlingsdag:)

Vi starter altid dagen med fælles morgenmad og da regnen var godt i gang, da vi stod op, så var det helt oplagt med levende lys. Vi havde egentlig planlagt udflugt, men på grund af vejret valgte vi og udskyde til næste uge (krydser fingre for solskin næste uge). Men det gav god anledning til at vi kunne ligge på sofaen og få planlagt den kommende uge samt vores Asien-tur til januar. Herefter inviterede far Thino os på frokost og på hjemvejen ville han hente vores nye postkasse. Jeg kalder den giga postkasse, da den er temmelig stor og med plads til at pakkerne kan blive leveret i den. Men sagen er, at Thino havde forklaret Lille K, at vi skulle hente vores nye postkasse, så julemanden til jul kan leverer sine pakker til Lille K, hvis han var en god dreng. Julemanden var begyndt at dukke op i går, da Lille K og jeg sad og så billeder fra julen sidste år. Men det endte med, at Lille K ville have penge af moar, så han kunne købe postkassen til julemanden. Så med 1 kr i den ene hånd og 2 kr i den anden hånd gik han sammen med farmanden for at hente vores nye postkasse 😉

Det er med stor glæde for både far og søn, at postkassen er kommet hjem og jeg har sagt til farmanden, at nu skulle han huske pakken til jul, fordi Lille K skal nok huske det! Men snakken om julen gav mig helt sommerfugle i maven og mens de to banditter sov, så gik jeg rundt i huset og forestillede mig, hvor jeg vil have juletræet og de forskellige pynt – syygt ( I KNOW) 🙂 Men nu skal jeg nok lade efteråret få sin plads først, så dejlig 30 august til jer alle:)