December måned nærmere sig med raketfart og jeg havde egentligt planlagt, at jeg vil pynte op på fredag, så Lille K kunne vågne op til et julehus lørdag morgen. Men da jeg er temmelig presset med læsning til AMPS næste uge samt at mit andet problem er, at jeg kl 21 er så træt, at jeg oftest falder i søvn, når jeg skal putte Lille K. Så derfor gik jeg lidt i gang i søndags også fortsatter jeg i dag. Jeg nyder det og Lille K hjalp til i søndags, mens far stadig lå syg i sofaen. Men i dag kunne jeg både pynte op og få tørret støv af i huset. Så da Lille K kom hjem havde jeg bagt pebernødder og lavet æbleskiver, som vi skulle hygge med. Min søster og niece kom også forbi, så vi fik rigtig hygget med mit porcelæn fra Royal Copenhagen, stjerne Riflet jul. Nu er alt mit julestel fundet frem og det er ikke fordi, at jeg har meget i serien, men har efterhånden fået samlet lidt til.

Nu venter vi med juletræet til fredag aften, så vores tradition med at gå ind i stuen med Lille K om morgenen den 1. December stadig kan fortsætte. December er årets hyggeligste måned. Jeg glæder mig:)

God aften til jer alle…