Mine tanker

Godt Nytår folkens…

Jeg havde egentlig gjort nogle tanker til et indlæg i går, men mit humør og tilstand blev dybt berørt af togulykken. Jeg var på arbejde i en døgnvagt fra den 1., da jeg hørte om ulykken fra en kollega. Min første reaktion var ” Det kan ikke passe!”.  Siden jeg har fulgt med i den tragiske ulykkes opdateringer, så kredser mine tanker om det samme. En helt almindelig første arbejds eller skoledag, som alle andre dage, men alligevel vender det her op og ned på så mange menneskers liv. Jeg vil gerne udtrykke min sympati til de pårørende <3

Graviditeten og min psykiske tilstand gjorde, at jeg ikke fik talt med min mand i går, som jeg egentligt havde planlagt. Men mit budskab til såvel ham, mig selv og til alle jer læsere- Mind jer selv om, hvor skrøbeligt livet er. Det er en gave at leve. Så brug den på bedste vis og skab masser af gode minde og lykke sammen med jeres kære. I sidste ende, når vores kroppe bliver kolde og stive, så kan vi ikke tage noget som helst med i kisten, som har en værdi. Men de efterladte, vores pårørende, sidder forhåbentlig tilbage med en masse skønne minder, som både giver tåre og smil. Det er hvad livet handler om.

Jeg siger ikke, at man skal leve i frygt for døden eller gå ned i banken og tag et lån,som man fyrer af på en jordomrejse ( dog virker tanken meget fristende lige nu), men yde og derefter nyde. For de af jer læsere, som har fulgt os igennem flere år ( Tusind tak til jer<3), så vil i have stødt på flere af mine personlige indlægs. Jeg har nemlig ærligt fortalt, at jeg selv var en “yder-type”, men havde faktisk svært ved at nyde. I flere år arbejdede jeg dobbelt arbejde, fordi min angst for at stå i en situation, hvor jeg ikke kunne betale min regninger havde skabt en utryghed, som gjorde, at det tog overhånd. Som 17 årig var jeg forældreløs sammen med to søstre, som er 2-3 år ældre end jeg. Vi lærte hurtigt, at vores sikkerhedsnet, som vores mor havde været, måtte vi selv stå for. Jeg lærte og arbejde meget og spare op, men jeg var så dårlig til at give mig selv lov til at nyde. Det er noget, som er kommet med årene takket være min mand. Han gav mig følelsen af tryghed, så jeg kunne slappe af og give mig selv lov til at nyde. Det er jeg så glad for i dag. Fordi i dag lever jeg et liv, som både er dejligt og fornuftigt, så hvis jeg uheldigvis lukkede øjnene i morgen, så vil det være med et smil på læben.

Mit problem var det økonomiske aspekt, men der er flere grunde til, hvorfor vi ikke giver os selv lov til at nyde og slappe af. Jeg får næsten lyst til at synge Frost sangen ” Let it go” 🙂 Men husk at yde og derefter nyde, kæreste læsere. Alle problemer udover alvorlige sygdomme og død kan løses. Husk det:-)

Rigtig god 3. januar og jeg vil gerne udtrykke mine dybeste sympati og medfølelse til de pårørende og passager på toget i går<3