God morgen 11 januar og God morgen til alle jer skønne læsere:)

 

Lige for tiden har jeg fået vide af min læge, at jeg skal sætte tempoet ned og hvile mig, men det er lige før, at hun kunne have bedt mig om at gå til månen. Det med at sidde stille er ikke min kop te:) Så efter to HELE dage med den ordination, så var jeg ved at blive skør. Jeg startede selvfølgelig min torsdag med at sortere og pakke julepynt væk, som jeg havde fyldt vores kontor op med. Jeg var nødt til at holde pauser, men nåede i mål med hjælpe fra fætter Vino:)

Om eftermiddagen fik vi besøg af Lille K´s fætre og kusiner, så der havde min lille mand og jeg bagte fastelavnsboller. Lille K var ikke helt med på ideen om, at fyldet skulle pakkes ind i fastelavnsbollerne, så der skulle laves huller, så kan kunne se fyldet:) Måske kan vi blive enige om den del næste år. Jeg ved Kaja elsker fastelavnsboller og drengene elskede glasuren og den hjemmelavede vaniljecreme, så valget var helt rigtigt. Det var et hyggeligt projekt og aftenen fløj af sted med masser af leg og ballade. Thino var på overarbejde med drengene, som var alle vegne, så der var det godt, at jeg kunne følge lægens råd og blot sætte mig ned og nyde min kop te sammen med Kaja – ha ha ha 😉

Jeg har valgt og bringe julen ud og foråret ind, så huset er fyldt med potter med forårsløg, tulipaner og hyacinter. Så var det vel også i orden at bage fastelavnsboller:)