Besøg fra Nordjylland

Noget af det sværeste, når man er sygemeldt og skal tage den med ro, er at være mor. Jeg føler konstant dårlig samvittighed overfor Lille K og kan ikke lege med ham, som jeg plejer. Så er det vildt dejligt, når ens veninder kommer på besøg fra Nordjylland og tager deres børn med. I dag havde Lille K besøg af Naja, Villads og Angela. Det var lige noget for ham:) Ungerne legede og boltrede sig løs, så mit mor-hjerte var lykkelig. Lille K er også meget nemmere for mig, når han har brugt sin energi og det skal jeg love for, at han fik gjort i dag. Han faldt om kl 19 sammen med farmanden og jeg nyder min pause. Det er noget af det bedste ved huset, at der er masser af plads og de var også en tur ud i haven, hvor bakken fører dem ud i en lille skov. Masser af frisk luft og motion.

Det var ligeledes en dejlig dag for mig at være sammen med veninderne igen og vi fik da også talt og delt erfaringer med hinanden. På mange måder er mødre-rollen så ens og så langt fra det liv, man levede, inden man fik børn. Men det er det hele værd<3 Børn er små mirakler og jeg takker Moder Karma for min:)

Nu tror jeg også, at det snart er sengetid for mig, så en dejlig lørdag aften til alle jer, som kan holde jer vågne og få mere ud af denne lørdag;)