Så er vi næsten nået til enden af vores fantastiske ferie og jeg er også klar til at komme hjem. Jeg savner familien og huset:)

Vi ankom til Singapore igen lørdag og har haft nogle dejlige dage, hvor vi gået og set mere af landet. Denne gang valgte vi og bo mere centralt, så vi har gået til Marina Bay og udforsket områderne omkring. I går aftes gik vi langs vandet ved parlamentet og blev meget klogere på Singapores historie. Vi har virkelig udnyttet, at vores lille mand aldrig har vænnet sig til tidsforskellen, så at gå i seng kl 1 om natten har givet os muligheder om aftenen, hvor temperaturen og stemningen er meget bedre:)

Jeg er så glad for at, at Thino er faldet pladask for Singapore og vi er slet ikke i tvivl om, at vi vender tilbage snart igen:) Jeg elsker landet, maden og må indrømme, at Singapore er så børnevenligt indrettet med udendørs legepladser til børn og lige meget hvilken center du besøger, så er der et etage med aktiviteter kun for børn.

Det har været en fantastisk ferie og alle de minder,  som vi tager med hjem er det største. Det tog min kære mand 3 dage og en bærbar uden strøm for at lægge arbejdet væk, men hvor har både Lille K og jeg elsket at have ham på fuldtid❤ Det har været en let sag og være gravid, da Thino har valgt hotellerne efter mit og Lille K’s behov og pauser når plukveerne eller trætheden har sat sig ind. Jeg tror aldrig, at jeg har slappet af så meget på en ferie før:)

Tak for denne gang Bali og Singapore:) Det har været en fantastisk oplevelse

Ses i Danmark 🙂