Nu er det søndag, og som ofte sidder jeg og undrer mig over, hvor hurtigt denne uge er gået. Jeg indgik en aftale med mig selv sidste søndag om, at jeg i denne kommende uge vil have fokus på at have positiv indstilling til tingene i min hverdag. Jeg startede mandag rigtig godt med masser af positiv energi, og jeg kunne mærke overskuddet voksede i mig. Desværre blev denne positive energi og overskuddet mindre i løbet af ugen, trods mine gode intentioner om at bevare det positive fokus.
I går tog jeg tid til at reflektere over, hvad jeg kunne have gjort anderledes for at bevare det positive fokus på hverdagen. Det gik op for mig, at når jeg tillod mig blive irriteret over tingene, der ikke gik efter min plan eller når andres handlinger begynder at irritere mig, mister jeg at holde fokus på, hvad der er vigtigt for mig. I takt med at jeg bliver irriteret, mister jeg også evnen til at se nuanceret på de udfordringer jeg møder. Ikke nok med det, jeg får desværre også mere fokus på andres handlinger i stedet for mine egne. Nogle gange er det nemt at lade sig rive med de ting, der sker omkring en i stedet for at hæve sig over det.
Ordentlighed er vigtigt for mig, og jeg har svært ved at bevare min ordentlighed, når jeg lader mine følelser tage over, og dermed er jeg ikke stand til at se tingene fra forskellige perspektiver. Mine tanker og følelser bliver det rigtige, og jeg må erkende, at det ikke er altid tingene forholder sig sådan. Min mand er som regel vanvittig god til at fastholde fokus på mine handlinger, når jeg har travlt med at fralægge ansvaret. Det er jo nemmere at finde fejl ved andres handlinger end sine egne. Jeg bliver også vred på min mand, fordi jeg helst vil høre, at mine handlinger er de rigtige;O) Jeg synes, at det er dejligt, at min mand gør det, trods mine vredesudbrud. Jeg vil jo ikke have mulighed for at ændre mine handlinger, hvis ingen stiller kritiske spørgsmål ved mine handlinger.
I kommende uge ønsker jeg at arbejde på at skifte fokus, når jeg kan mærke, at jeg er ved at komme på et sidespor.
Det er en proces for mig, og jeg er sikker på at jo mere jeg øver mig, jo bedre, vil jeg blive til at skabe en bedre hverdag for mig selv;O)
Livet er al for kort tid at lade dårlig energi fylde for meget i ens hverdag.
Håber, at I alle har haft en dejlig weekend;O)
Skriv et svar