Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have,
hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade 🙂

I dag var der fastelavn i Lille K´s børnehave og vores rigtige “første dag”. Så efter at have svinget mellem, Superman, Spiderman og Hulk, så besluttede Lille K ,at han gerne vil være Hulk, dog uden maske, da den var farlig:) Så nu har vi næsten en lille udklædnings garderobe, da jeg har været ud og købe de forskellige dragter, netop fordi at første dag i børnehaven skulle være god. Men han kom glad af sted og blev vældig glad for at møde børnene, som alle var klædt ud og jeg sad på en stol i et hjørne, så han vidste, at jeg var der, mens han selv gik rundt og legede. Så kom en venlig pædagog og forslog, at jeg kørte hjem og de ville ringe, hvis han blev ked af det. Jeg smilede mit bedste smil, tog jakken på og gik ud i bilen og ringede grædende manden op. En masse tanker som ” Hvad nu, hvis de større børn drillede ham” ” Hvis de slog ham”  og en masse “hvad nu hvis” gik igennem min hjerne og hjerte og Thino måtte trøste 🙁

Men han hyggede sig og blev hentet 2.5 timer efter og glæder sig til dagen i morgen i børnehaven. Så jeg er glad og lettet, men stadig lidt bekymret. Jeg siger jer kæreste læsere, i mit næste liv vil jeg have min mands rolle og være den cooooleste far og tage så let på tingene:-) Jeg bliver nogle gange selv så træt af at være bekymret og overbeskyttende, men jeg er i følelsernes  vold, når det kommer til børnene. Jeg husker også, at jeg havde ligeså svært, da vi skulle afleverer Thiviya første gang:)

I eftermiddags kom kusinerne på besøg og der er det netop fedt og have to mostre som er naboer. De skulle nemlig rasle og aftalen blev, at først gik de hjem til moster Kathi og herefter hjem til moster Sangi, hvor der blev sunget og poserne fyldt med godter. Onklerne måtte også give, så pigerne var vældige tilfredse. Alt i alt en god fastelavn <3

God aften skønneske mennesker…