Fokus på glæderne

Til tider aner vejrguderne ikke, hvor meget de gør for mit humør, når solen skinner:)

 

Efter endnu en dag på Randers sygehus med smerter, undersøgelser og afventende på blodprøvernes svar, så er jeg ved at være godt drænet af denne graviditet. Mine smerteanfalde kommer oftere og oftere og det er noget værre møg. Så når der er noget, som suger energien ud af mig, så er det vigtigt, at jeg har endnu mere fokus på de ting, som giver mig energi og glæde. I dagens tilfælde er det solen, haven og ungerne:-)

Det er efterhånden en vane, at når solen skinner, så spiser Lille K sin eftermiddagsfrugter i haven og hjælper mor med havearbejde. Når lille Lax kommer hjem fra vuggestue, så kigger hun oftest forbi og hjælper til. Man kan roligt sige, at vores blomster kommer ikke til at mangle vand;-)

Men det er så vigtigt for mig, at jeg får vendt negativitet så hurtigst som muligt. Så hver dag står jeg op og krydser fingre for en dag uden smerte og lader solens stråler komme ind i huset:) Man kan ikke andet end blive glad i den her årstid, når det er så lyst 🙂 Hvis i undrer jer over, hvad jeg gøre de dage hvor det regner, så tænder jeg stearinlys og hygger med varm kakao eller te, da hygge skaber indre glæde og ro- aktiv handling folkens:) Det er bare med at få vendt sit fokus til noget bedre og  fokus på glæderne<3

Rigtig dejlig tirsdag til jer <3