Ved i hva skønneste mennesker, I vil tro, at jeg lyver ( og jeg vil ønske, at det var en drøm;) ), men i går nat skreg vores lille mand i søvne to gange ” Mor er tyk, mor er tyk”! Jeg er slet ikke fornærmet, men har har bare fået sturarrest resten af livet;-)
Men det leder mig til dagens indlæg, nemlig en sund banankage uden hvedemel og sukker. Vi skal fejre min storesøster på søndag og da min kæreste mand, den anden søs og kusine atter igen har lavet et væddemål uden hvedemel og sukker, så tænkte jeg, at jeg gerne vil bidrage med en kage, som de også kan spise.
Ingredienser:
- 4 æg
- 5-7 dadler
- 3- 4 store modne bananer
- Mandel/havregrynmel (100 g mandel, 50 g havregryn)
- 1 tsk bagepulver
- 3 dl vaniljeskyr
- 30 g grofthakket mørk chokolade (ca. 70% kakao)
- Pynt: Smeltede mørk chokolade ( 80 %) samt tørrede kokos. Man kan også bruge friske frugter.
Fremgangsmåde:
Blend bananerne og dadlerne godt. Pisk æg til en luftig æggesnaps. Jeg ristede mandler og havregryn inden jeg blendede det til mel. Bland mandel/havremel, bagepulver og grofthakkede chokolade sammen og vend det sammen med bananmosen og skyr. Vend forsigtigt æggesnapsen i og hæld dejen i en smurt springform (ca. 22 cm i diameter). Bag kagen midt i ovnen på 175 grader i 60 minutter og lad den herefter køle af på en bagerist. Hold øje med kagen, da ovne er forskellige.
Jeg har serveret kagen til min svigerfamilie i dag og de yngre kunne lide kagen, da den smager af banankage med en blød konsistens, hvorimod svigerfar ( som er en værre sukkerfar) søgte den faste konsistens. Men det er også en kage, som du ikke kan spise i store mængder, hvilket også er godt, da kaloriemæssig er den jo høj på grund af de sunde råvarer som banan, dadler, mandler, havregryn og æg.
God lørdag til jer alle:)
Skriv et svar