Det er atter tid til forandringer og nye roller i vores hjem. Den her gang var fødslen noget anderledes, fordi jeg vidste, hvad der ventede mig samt at jeg kendte slagets gang. Derfor ikke mindre smertefuldt, men man ved, hvad veernes hastighed og presseveer betyder. Men en smerte, som jeg ikke var forberedt på, var den der kom fra Lille K. Han synes, at lillesøster var sjov den første dag og dagen efter bad han os om at sende hende hjem til sine forældre igen. Da han efterfølgende græd, så følte jeg, at jeg var ved at dø af smerte! Sikkert en dårlig blanding af morhjerte og hormonerne, men tårerne trillede ned ad mine kinder. Den lille mand, som har været mit et og alt i tre år følte sig forsømt til trods for vores mange strategier med at inddrage ham og give ham opmærksomhed. Jeg vidste godt, at det var en fase og om kort tid, så vil han slet ikke huske tiden hvor lillesøster ikke var der, men min dårlig samvittighed var aktiveret og jeg lå søvnløs, fordi jeg følte mig som verdens dårligste mor.

Så efter en tårevædet snak med Thino, så blev vi enige om at holde Lille K hjemme i en uge og han var med til at passe lillesøster samt en masse hyggestund med bedsteforældrene og derefter alene med mor og far. Det har hjulpet en del og vi kan mærke, at vores lille dreng er blevet mere glad igen. Der er selvfølgelig stadig tidspunkter, hvor han bliver ked af det og vil gerne have lillesøsters dyne eller at jeg skal bære ham, men det er blevet meget bedre<3

Men jeg er glad for, at vi tog en beslutning om at trække stikket ud og sige nej tak til besøg, så vi kunne værne om vores lille familie og give Lille K den tid, som han havde brug for. Det er ikke nemt og sige nej til familie og venner, som gerne vil hilse på vores frøken og TAK til jer alle, som har været forstående over situationen <3 Men det føles godt, når vi kan se, at det har båret frugt:) Så til alle jer mødre, som venter jeres næste barn, hvis i skulle ende i samme situation, så hold ud. Det skal nok blive bedre. Det er sindsygt hårdt og være mor og have de følelser. Det lyder ret simpelt, når jeg sidder og skriver, men det er ikke en sjov situation. Men med nærvær og kærlighed, så går det i den rigtige retning 🙂