Da vi havde besluttet for at bygge og grunden var købt, så brugte jeg meget tid på at drømme om, hvordan min have skal se ud og indeholde, når vi en dag kom på plads. Jeg når desværre ikke at plante andet end blomster i år, men næste år, så skal min køkkenhave være på plads. Jeg drømmer om mange ting, men rabarber er helt klart en must. Fordi rabarber elsker både Thino og jeg samt man kan lave så mange lækre desserter ud af dem.
Men i år har vi måtte købe os til de røde stænger, så da vi sidste weekend fik besøg af vores vennepar og min skønne veninde Jeeva, så lavede Lille K og jeg rabarbercrumble, mens far lavede frokost til os alle. Det tog ingen tid og lave rabarbercrumble. Vi startede med at rense stængerne og skære dem i mindre stykker, som lå i en time i en lage af lidt sukker og en dl. friskpresset appelsinjuice. Så blandede vi havregryn, grahamsmel, hvedemel (lidt), smør og vaniljesukker sammen. Det hele kom i et fad og ind i ovnen i 35 minutter på 185 grader- wupti wapti- rabarbercrumble klar til servering:)
Så den hyggeligste søndag fløj af sted med masser af latter, mad og rabarbercrumble <3
Skriv et svar