Hjemmelavet romkugler

Trøfler, romkugler, trøffelmus- det er sandleig ligemeget med navnet, fordi jeg elsker dem alle:-)

Faktisk startede mit intense kærlighedsforhold til trøfler i 7. klasse, hvor min veninde Funda og jeg besøgte hendes bedsteforældre i vores frokostpause og de boede lige ved siden af en bager, så vi spiste en trøffel hver dag mandag til fredag – mega gode tider;)

Det blev ekstremt, da jeg ventede Krishnan og min veninde Josefine blev co-addicted sammen med mig og spiste trøfler flere gange om ugen. Samtidig så lavede køkkenmor på Thino´s daværende arbejde også kæmpe trøfler, som han købte med hjem, så den gravide blev glad – ha ha ha:)

Så da min storesøster Sangi havde bagt en bradepande chokoladekage til sommerhuset, som ikke lige var blevet, som hun ville have, så tog jeg resterne med hjem og forvandlet dem til lækre romkugler.

Den er lavet over flere omgange for at ramme den smag, som tiltalte mig. Må indrømme, at jeg først forsøgte mig frem med rom-aroma, men det gav altså slet ikke den rigtige smag 🙁 Så jeg måtte bede om et besøg i Thino´s bar og brugte en rom, som gav den perfekte smag. Jeg er heller ikke typen, som kan lide dem, hvis det smager for meget af rom.

Ingredienser:

500-600 g chokoladekage eller brownie.

2-3 spsk hindbærmarmelade ( jeg første med jordbær først- trust me, hindbær er bedst)

100 g smeltede mørk chokolade

3 spsk kakao

2-3 spsk rom

100 g revet marcipan

Fremgangsmåde:

Smuldrer kagen godt og riv marcipanen på den grove side og tilsæt det. Smelt den mørke chokolade og tilsæt de øvrige ingredienser. Tag en spsk rom ad gangen, da det er en smagssag, om hvor meget der egentlig skal i. Bland det hele godt sammen. Jeg kan godt lide, at massen er lidt klistret, hvor Thino tværtimod foretrækker romkugler, som er til den tørre ende ( forstår ikke manden;) ).Stil massen på køl nogle timer inden de formes og rulles. Jeg har brugt kokosmel og mandler, som først blev ristet og derefter finhakket. Men er man til den klassiske tivolikrymmel, så skal man da bare fyre løs med det. Men vil helt klart anbefale hakkede mandler:)

Nogle kommer også nutella i, men jeg synes, at den her smag var meget fin uden nutella. Men har man nu kommer for meget rom i, så kan man jo bruge nutella til at glatte smagen lidt ud.

God weekend til jer alle:)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *