Halløjsa skønneste mennesker:)

Nu nærmere vi os årets sidste dag og som mange andre, så sætter jeg også mine mål for de nye år. Jeg kigger tilbage på 2019 og synes, at det har været et fantastisk år for mig. Jeg er blevet beriget med en dejlig datter og niece, som passer perfekt ind til den dejlige flok af børn vi har. Jeg har rejst til Singapore, Bali, Prag, USA og Canada, så på opleveren kan jeg vidst ikke sætte en finger og min familie og jeg er sunde og raske, så hvad er der at komme efter. Joo, der er et punkt, som halter. Et punkt, som har været på tidligere og som jeg gang på gang forsømmer og det er faktisk min kære mand og vores forhold. At være mor, søster, kusine, moster, veninde, kollega og meget andet kommer bare oftere før den del, at være kærester. Jeg kan faktisk rigtig godt lide ordet kærester. Mand og kone lyder så kedeligt:-)

Men faktum er, at i 2020 har jeg valgt og give mere fokus på min tid med Thino. Det er nemmere sagt end gjort, men vi har valgt og give mere fokus på området, da alle glæder først kan komme til udtryk, hvis vi og vores hjem er harmoni. Vi kan mærke, at de små tiltag i 2019 har styrket os utrolig meget, så det motiverer os. Samtidig er to glade forældre den bedste gave, som man kan give sine børn. Fordi glæden og smilet smitter til dem, når vi smiler:)

Travlheden og hverdagens pratiske gøremål kan faktisk sluge ens tid og energi, så man fokuserer på at være gode forældre, men ikke hinanden. Derfor er et af mine mål for det nye år- styrke parforholdet. De andre af mine mål kommer i til at læse mere på bloggen i det nye år.

Jeg vil gerne takke jer alle skønne læsere for at læse med på 5smiles.dk og vi elsker at læse jeres beskeder til os:) Mange af jer skriver privat til os og vi er utrolig taknemmelig for jeres respons til indlæggene – TAAK:)

Godt nytår til jer alle og pas godt på jer selv:)