
Hvis man bad mig om at gå til månen i disse dage, så er jeg ret sikker på, at jeg vil klare gåturen uden problemer;) Sådan har jeg det efter de sidste to uger, hvor vi har brugt enormt meget tid på at istandsætte rækkehuset, som blev efterladt misligholdt og med møbler fra den tidligere ejer. Sikke et syn, som vi trådte ind til den dag, hvor hun havde efterladt nøglen på bordet. Men sandelig om heldet ikke var med os, da det lige passede med at Thino var hjemme og min svigerfamilie kunne komme og give en kæmpe hånd. Utallige ture til lossepladsen og mange timer med istandsættelse har båret frugt:) Nu er den atter lejet ud til nogle skønne mennesker og vi har også udnyttet køreturen til Tilst, fordi så har vi da sandelig været forbi hoppepuden, som børnene bare elsker<3
Mens alt dette stod på, så havde Thino en eksamen, som også skulle klares. Han var nervøs. Jeg var nervøs på hans vegne og da han endelig kom ud efter to timers eksamination tirsdag eftermiddag med et kæmpe smil og 10 tal på et stykke papir, så kunne jeg atter trække vejret ordentligt;) Jeg er så stolt af ham og hans indsats, så champagne om aftenen var helt i orden:)

Nu er min ældste niece på besøg hos os og da hun er en stor sushi-elsker, så stod aftenens menu på sushi. Lille K og Thiv var vældig glade, så når de starter dagen i morgen med lektier, så er jeg ret sikker på, at de lettere kan koorigeres;) Det er så dejligt, at man i sit hjem kan for en stund glemme alt om Covid-19 og de forfærdelig følger, som den har med sig. Thino og jeg har meldt ud til børnehaven, at Lille K og Frøken T ikke starter op før til juni eller efter sommerferien alt afhængig af, hvordan Covid-19 hersker i landet. Jeg håber, at I alle har det godt på passer godt på jer selv og hinanden <3
Nat nat folkens:)
Skriv et svar