Efter fire dage med fødselsdags fejring, så er det helt okey at starte mandag ud med ingen aftaler:)
36 år og jeg er overbevist om, at jeg lever nogle af mine bedste år lige nu. Sådan føles det i hvert fald:) Fra at have næsten hadet min fødselsdage i starten af 20érne, så elsker jeg dagen og bare mit liv alt for meget i dag.
De sidste dage har bare været perfekt hyggeligt, afslappende og sjovt- lige som jeg ønskede det. Torsdag til lørdag var jeg sammen med søstrene, kusinerne og børnene og det var præcist, som vi plejede at gøre det i “de gamle dage” inden vi fik børn. Jeg elskede, at efter børnene var gået i seng, at vi sad på terrassen og talte om alt imellem himmel og jord<3 Vi spiste alt for meget mad og kage (som vi altid ender med) og bare råhygget med børnene<
Min skønne mand byggede den bogreol, som jeg havde ønsket mig og har knoklet de sidste fire dage med maden, rengøringen og alt det andet – jøsses maria, hvor heldig kan man være <3
Lørdag aften kom nogle af vores venner til grill og den aften sad lige i skabet. Venner og familie, som man bare kan slappe helt af med og jeg elskede bare at se, at de følte sig så hjemme hos os. Mændene tog opvasken ( og vidst også et par drinks), mens vi ladies gik os en dejlig aftentur og nyd solnedgangen. Da jeg gik i seng klokken to, så var det med et kæmpe smil:)
Søndag stod vi igen klar til frokost med mine skønne veninder Gagi og Thansi. En rigtig pigefrokost skulle helt klart være lyserød. Jeg havde lavet thairis med laks og desserten snyd vi os til fra den lokale bager;)
Det har været nogle dejlige dage og jeg er så klar til at kalde mig voksen og nyde 36 helt 🙂
Skriv et svar