Jeg elsker mange ting i livet og et af dem er at bage. Det er ikke så tit længere og jeg bager sjældent derhjemme, da vi egentlig prøver og undgå de søde sager. Men at bage til andre, ja det elsker jer:)

I dag bagte jeg chokolade muffins med mørk chokolade stykker i og topping blev en god blanding af kaffe, kakao og kokos. De her muffins er på ingen måder i den sunde ende, men de er gode. Men man kan jo skifte ingredienserne ud med sundere råvarer, hvis man vil 🙂

Ingredienser til ca. 15 store muffins:

2 æg

1 æggeblomme

200 g sukker

100 g neutral olie ( ikke olivenolie)

350 g cremefraiche 18%

220 g hvedemel

90 g kakaopulver

1/2 tsk salt

2 1/2 tsk bagepulver

1/2 tsk natron

100 g  grofthakket mørk chokolade

Fremgangsmåde:

Pisk æg og æggeblommer til en hvid masse. Kom herefter olie i og rør det rundt. Dernæst tilsættes cremefraiche og røres forsigtigt rundt. Kom mel, kakao, salt, bagepulver og natron i en skål og bland det. Si det ned i æggemassen og rør rundt. Kom grofthakkede chokolade i og vend det i dejen. Kom dejene i formene og eller en smurt muffin bageplade. Bag dem i 15-20 min i 180 grader. Stik en kødnål eller tandstik for at se om de er helt færdige. Lad dem køle godt af inden der toppes.

Topping:

100 g smeltet kokosolie/smør

150 g flormelis

1 dl kold kaffe

140 g kokosmel

3 spsk kakao

Fremgangsmåde:

Smelt smørret i en gryde og kom de resterende ingredienser i og rør godt rundt. Lad det køle af inden det toppes på muffins. Det er en let sag og bage muffins og med chokolade kan det kun blive bedre:)

God weekend til jer alle 🙂