Halloween er bare lidt sjovere i år for os, da Krishnan er blevet det år ældre og derfor også mere bevidst om det sjove og uhyggelige ved Halloween. Vi har klippet græskar og flagermus ud og han elsker og pynte vores vinduer med det. Vi hører halloween sange og græskar udskæringer har fundet sted, så det næste må da være en halloween kage:-)

Så i går aftes, efter børnene var puttet, så gik farmand Thino og jeg i gang med at bage en halloween kage. Det var et smadderhyggeligt projekt og vi fandt inspiration hos bagvrk.dk, som er en super dygtig og kreativ madblogger. Vi valgte dog og lave en drømmekage i stedet for krydderkage. Men det var en hyggelig opgave og Thino var ret stolt af kagen. Vi havde fundet motivet på pinterest og havde taget en relativ let for at se det an.

Nu har Krishnan taget kagen med til Viborg, da dejligste moster Kavi har fødselsdag i dag og han skal dele kagen med sine kusiner. Så lige den del med, at det faktisk burde var moster Kavi, som skal have kage på grund af sin fødselsdag var han ikke helt enig i:-) Men han hjalp mig dog med at bage kanelsnegle til moster Kavi, så lidt får hun da. Så mens jeg tager døgnvagten, så spiser de sig mætte i lækkerier #jegerikkemisundelig#.

Rigtig dejlig weekend til jer alle <3