Hej mandag:)

Efterårsferien er slut for denne gang, men den har budt på så meget skønt for os. Børnene har hygget sig med familien og vi har hygget med blandt andet halloween klipning og malet julegaver.

Jeg har haft en dejlig forlænget weekend. Den startede helt præcist fredag kl 5 om morgenen, hvor jeg sammen med søstrene kørte mod Bremen. Det var en hammer hyggelig tur og vi nåede da både at shoppe, rådgive og tage masser af gas på hinanden. Jeg kørte, mens min søster Kavi legede dj med sin playlist ( som vidst har 5 års jubilæum snart – LOL 😉 ) og søster Sangi var madmutti med de mange poser med lækkerier, som vi havde tømt bageren for. Timerne fløj af sted og min kort blev temmelig varm:) Da vi om aftenen vendte hjem mod Danmark, så var bilen fyldt op til bristepunktet med shopping poser, så det var en lettelse, da Thino hentede mig ved grænsen og vi kunne putte nogle af poserne i hans bil 🙂

Weekenden tilbragte vi i Sønderborg, hvor der lørdag var to fødselsdage og søndag tid til gåture ved slottet, afslapning og mange gode hygge stunder ved spisebordet sammen med svigerfamilien. Vi elsker området ved Sønderborg slot og til trods for vinden, så var det en dejlig forfriskende gåtur med solskin. Hjemme ventede varmen, kager og kaffe. Det var slet ik så ringe endda:)

Vi sluttede efterårsferien på en dejlig måde og en ny uge er vi så klar til <3