For noget tid siden nævnte min kusine Kala en bog, som hun havde synes var fantastisk, skræmmende og spændende. Min nysgerrige læselyst var vækket og derfor fik jeg fat på titlen og købt bogen – Den tavse patient.

Alex Michaelides, som er forfatteren til denne bog har skrevet en vanvittig psykologisk thriller, som jeg slet ikke kunne lægge fra mig. Bogen handler om kunstmaleren Alicia Berenson og kriminalpsykologen Theo Faber. Som bogens titel afsløre, så bliver Alicia tavs efter at have skudt sin mand ihjel. Manden, som hun elskede. Theo er draget af Alicia og vil have hende til at tale om drabet. Det bliver personligt, grænseoverskridende og ikke mindst vanvittigt.

Nu forstår jeg mine kusines fascination. Hvordan er Alex kommet på sådan en thriller og hele bogen er så psykologisk fascinerende og velbeskrevet. Den gjorde mig en del klogere på os mennesker samt en del klogere på den græske mytologi Alkestis. Jeg har faktisk svært ved at finde de helt rigtige ord til den her bog, da jeg både har lyst til at kalde dem fremragende og skræmmende syg. Jeg kan godt forstå, hvorfor den blev en bestseller og helt klart en anbefaling fra min side, hvis man er til genren:-) Jeg endte med at læse bogen færdig kl 2 i nat, da jeg ikke kunne lægge den væk.

God læselyst:)