I dag er jeg i mit tænkehjørne og vil derfor skrive lidt om “spejling”. Et ord, som jeg rigtig godt kan lide og på det seneste har jeg lært, hvor vigtigt det er, når vi spejler vores nærmeste.

Lad mig starte hjemme hos os selv. Min kære mand Thino kommer hjem søndag aften og efter at have puttet ungerne, så har vi en “lille” samtale på små to timer, hvor jeg spejler noget af Thinos adfærd, som jeg har registrerede på det seneste. Jeg spejler ham ved at beskrive, hvordan han opleves og forstås. Det er noget, som vi gøre tit og har stor effekt med. Fordi problemet er, at Thino kunne ikke helt genkende spejling og havde både ment noget andet og var sikker på, at hans kropssprog var anderledes. Men faktum var, at hans tanker versus den virkelighed, som han blev oplevet var ikke i overensstemmelse. Faktisk sov Thino efter samtalen og næste morgen mødte jeg en mand, som takkede for, at jeg havde gjort ham opmærksom på disse ting. Ligeledes kan jeg da også takke ham og mine søstre, når de spejler mig.

Men hvem spejler dig i din hver dag? Har du familie eller venner, som spejler dig, så du bliver mere bevidst om din egen udvikling eller en fastlåst situation, som du er endt i?

Fordi jeg er nemlig én af de typer, som tror, at det er yderst vigtigt, at vi spejler hinanden. Jeg tror, at et af de vigtigste redskaber i et forhold/venskab udover kærligheden er netop, at vi spejler hinanden og kan rumme at blive spejlet. Nej, det er ikke altid fedt og få og vide, at man faktisk går rundt og er negativ/ulykkelig/bitter men vigtigst er, at der er nogen, som er i stand til at sige det til dig. Selvfølgelig skal spejling gøres ordentlig og uden for meget eget analyse, men det handler om gør vedkommende opmærksom på sit eget billede. Fordi vi kan kun udvikle os, når vi bliver bevidst om vores adfærd. Lidt ligesom, at hvis man har tabt sig og ens ens omgivelser kan se det og kommenterer det, så lyser vi op og kan for alvor mærke, at bukserne sidder løse. Men så har vi altså også brug for, at nogen tager de mere alvorlige sider op og tør og sige det.

Vi kalder os bedsteveninder, venner for livet, soulmate og kært barn har mange navne;) Men hvor tit oplever du, at én af dine nærmeste kommer og siger til dig – “hey, jeg oplever dig anderledes og høre dig sige, at du er ulykkelig. Er det noget, som du er bevidst om?” Nej, fordi de fleste lægger mærke til forandringerne, men tør ikke at gå ind i det. Hvad åbner man op for? Vil vedkommende blive vred og ødelægger det vores venskab/forhold? Mange gode tanker kan være årsagen til, at vi forbliver tavs.

Men jeg tror på, at ægte venner spejler hinanden og hjælper hinanden videre. At tør og spejle vedkommende og gøre det på en konstruktiv måde er en god inspiration for den anden og det styrker endda jeres relationer.

Det var dagens lommepsykologi fra mig 🙂

Rigtig dejlig onsdag til jer alle