Her er en ret, som har vundet mit hjerte, da man kan komme alverdens grøntsager i og sågar i store mængder. Retten har vundet min drengs hjerte, fordi kokosmælken giver en cremet smag og fuldkorns nudler er også lige ham. Min mand og datter spiser alt, så det er bare skønt:-)

Men den her ret handler om, at man snitter alle de grøntsager, som man gerne vil have med. Jeg har denne gang brugt bønneblanding, grønne bønner, rød og grøn peberfrugt, rødløg, champignon, snittet spidskål, squash og selleri. Amen Tak siger jeg bare:)

Jeg startede med at svitse champignon og squash. Herefter tilsætter jeg alle de andre grøntsager og 1 spsk olivenolie. Svits det i nogle minutter og kom 2 dl kokosmælk i. Man kan sagtens komme mere i, hvis man ønsker mere “sovs” eller bare en kraftigere smag af kokos. Slut af med at komme rejerne i og derefter de kogte nudler. Vi bruger fuldkorns nudler, men alt kan bruges. Jeg har også lavet den her ret, hvor jeg har serveret med pulled chiken, som blev ristet i kokosmel. Det smager hammer godt:)

Men en ret, hvor man kan komme mange grøntsager i og uden for mange kalorier, hvis man skære ned på mængden af nudler:-) Mens jeg havde gang i retten, så var der altså tid til at bage boller og pizzaer til ungerne, så retten kræver ikke meget af én 🙂