Der er gået alt for meget hygge mood i mit liv kan jeg mærke.Det er dagligt med kage og slik, så jeg må snart finde en vej tilbage til de sundere vaner:)

I weekenden har svigerfamilien været på besøg for at hjælpe med at istandsatte lejligheden, så jeg har drukket mange kopper te med lækkerier til. Det har både været kage, donuts og de her lækre vegetar bomber, som min svigerinde Dudi havde lavet. Det er egentlig tamilsk vegetar cutlet og til trods for, at jeg er vant til dem med laks eller tun, så var vegetar udgaven også lækker. De er lavet af kartofler, porre, gulerødder og løg.

Dudi og jeg er ret enige om, at vi på ingen måder er gode for hinanden, da vi aktivere “hyggemood” i hinanden. Men på den anden side er det er nu også dejligt med hygge og lækkerier i de her tider, hvor meget af ens velkendt hver dag ikke findes. Så er det skønt med selskab, lange sene snakke og lækkerier til:)