Love it - Live it

Måned: juni 2021

Mine tanker om venskaber

Venskaber er en fantastisk ting i livet og jeg er meget taknemmelig for mine. Jeg har de seneste år forandret nogle af venskabernes karakter, som bare har vist sig at være et kæmpe HIT.

Det er ikke en hemmelighed, at tiden til at dyrke venskaber bliver mindre, når man har børn. Jeg har i hvert fald godt kunne mærke det og på en måde også fået sorteret og prioriteret. Men det bedste er, at jeg nu bruger tid med venner/veninder, hvor vi også dyrker en fælles interesse. Jeg har en læsegruppe med en flok veninder, hvor vi anbefaler bøger til hinanden, hvor vi herefter mødes og diskutere bøgerne. Jeg har en gruppe med veninder, hvor vi har fokus på sunde og nemme retter og især inspirere med forskellige former for salater. Mega skønt med inspiration:)

Jeg har en “pap mormor”, som jeg syr sammen og veninder, som jeg går ture med. Vi er gode til at trække hinanden ud og får gået lange gode ture <3

Det er så fedt og have venskaber, men samtidig også at jeg ( og forhåbentlig også de) udvikles. Det giver mig energi og motivation til at lære mere. Jeg synes også på denne måde, at venskaberne får et sundere karakter. Det er en bevidst aktiv handling, at jeg har valgt de her venskaber ud og de netop har forskellige formål. Det betyder ikke, at vi mødes med hver gang med et formål, men det at have en fælles interesse er bare mega godt <3

Har i tænkt over jeres venskaber og hvordan i bruger tiden sammen? 🙂 Venskaber er guld værd, så det er vigtigt, at man nogle gange også sikre sig, at man er sammen med de rigtige, men også hvad man giver hinanden <3

Da babypige blev til babydreng :)

Lad mig fortælle jer om min dag i dag og hvordan jeg endte med at blive 2000 kr fattigere.

Jeg startede dagen i min fine nye kjole, som min personlig shopper ( min mand) havde fundet til mig. Han er ret god til at finde tøj til mig, men mindre detalje lige nu;) Solen skinnede, kjolen var ny og alt var perfekt. Hvordan endte jeg så med at miste 2000 kr?

Joo, det kom helt af sig selv efter et besøg hos den søde Signe, hvor jeg skulle have en privat scanning af mavsen. Alt gik godt og den lille pige i maven havde det rigtig godt- indtil Signe zoomer ind og afsløre en lille tissemand! Øh undskyld – er du sikker Signe? Vi venter jo en lille pige. Signe begyndte og smile og jeg fik et grine anfald. Thiya sad ved siden af og forstod ingenting. Men baby pige var lige blevet til baby dreng. Min bedre halvdel tror jo, at han nu er et orakel, fordi han i starten mente, at det vil blive en dreng:)

Da jeg i overmod havde væddet mod denne samme mand om 2000 kr, hvis det ikke blev en pige, så måtte jeg i dag indse, at de penge skal findes igen. De er godt nok brugt, men jeg må grave i haven 🙂

Når alt det sjove er sagt, så er jeg mega taknemmelig for, at barnet er sund og rask. Jeg elskede og høre hjertelyden og har allerede booket min næste tid hos Signe. En dejlig, behagelig, tålmodig og faglig jordmoder i Aarhus C.

Når livet giver citroner

Endeligt er det lykkes mig at finde tid til at skrive;O. Denne blog handler om mine refleksioner når tingene ikke går efter mine ønsker – altså når livet giver mig citroner;O)

For et par måneder siden havde jeg planlagt en begivenhed i mit liv – jeg synes selv, at jeg havde lavet et godt forarbejde, og derfor var mine forventninger også høje. Desværre gik tingene ikke sådan, som jeg havde ønsket. Jeg blev skuffet og var frustreret over situationen. I takt med at skuffelsen voksede i mig, blev jeg bl.a. også ramt af følelsen, at det var uretfærdigt og urimeligt. For første gang i mit liv valgte jeg at observere følelserne uden at handle på dem. En af de følelser, der overraskede mig var følelsen af, at jeg synes, at det var uretfærdigt. Jeg ved, at livet ikke altid er retfærdigt. 

Tidligere har jeg været hurtigt til at skubbe sådanne følelser væk. Mit motto var, at det ikke nyttede at have ondt af mig selv, og at livet går videre uanset hvad. Det betød, når tingene ikke gik efter min plan, gik jeg hurtig i handlingsmode. Det er ikke altid, jeg gav mig selv tid til at mærke følelserne. Ofte skyldes det, at jeg ikke brød mig om at være sårbar.

Heldigvis er der nærmest sket en transformation hos mig, hvad angår at rumme min sårbarhed, og dermed også at rumme alle mine følelser. Jeg rummer alle de mindre smukke følelser og accepterer dem og giver derefter slip på dem. Kunsten ligger for mig i at omfavne følelserne og derefter at give slip på dem. Jeg får intet ud af at dyrke følelser som vrede, had, bitterhed og følelsen af at det er uretfærdigt. Hvis jeg tillader mig selv at dyrke og fastholde de følelser, vil jeg nok blive et bittert menneske. Jeg minder mig selv ofte om, at mit liv er for kort til at holde fast i negative følelser.

I mange år har jeg været afsindig god til at fortrænge mine følelser, og nu hvor jeg kigger tilbage, vil jeg ønske, at jeg havde omfavnet mine følelser bedre. Min rygsæk vil nok have vejet mindre nu. Men pyt – jeg er glad for at være et sted i mit liv, hvor jeg er modig nok omfavne min sårbarhed;O)

I går postede jeg på min instagram et billede af det sæt, som Thiya havde på til brylluppet i mandags. Jeg fik så mange søde henvendelser fra jer og som jeg har skrevet tilbage til de fleste, så er det jo min svigermor, som har syet sættet <3 Jeg har glad fortalt hende om jeres beskeder og skal i have syet noget, så skriv endelig en privat besked til mig, så får i hendes nummer. Farmor er dygtig og vi er heldige, fordi Thiya har fået syet mange flotte sæt af hende <3 Farfar havde selvfølgelig sørget for outfit til Krishnan, så der var ikke mange opgaver til os 🙂

Men det leder mig jo videre til at poste flere billeder fra mandagens bryllup. Min flotte saree havde min dejlige veninde Sopi købt med fra London og jeg er hende evig taknemmelig <3 Min bedre halvdel havde også det traditionelle outfit på, som han købte på vores ferie i Singapore.

Det var skønt og se vores venner igen, fordi nogle af dem har jeg ikke set i mange måneder<3 Men nu har inviteret dem til hygge 3. Juli, så det ser jeg meget frem til <3

Rækkehuset snart klar til salg

Halløjsa fineste læsere:)

Det er lidt skidt, når min storesøster Sangi flere gange har kommenteret, at jeg skal komme i gang med at blogge igen 🙂 Jeg har ikke haft skriveblokering, men det er mere den del med at sætte mig ned foran computeren. Men nu har jeg lovet hende, at jeg tager mig lidt mere sammen, fordi jeg ELSKER jo og blogge. Det ved min søstre og nok derfor de har været efter mig. Men jeg har ved siden arbejdet, banditterne, graviditeten, huset også haft gang i renovering- indretning af vores rækkehus, som meget snart kommet til salg på Home´s hjemmeside.

Min mand Thino har taget den hårde del med slæbe og samle, mens jeg har haft den sjove del med at indrette rækkehuset med de møbler, som vi havde på loftet og kunne undvære fra huset. Ved i hvad kæreste læsere, jeg indså også, at jeg har savnet og indrette et hjem uden at tage forbehold for børn – LOL 🙂 Men det er altså sandheden. Jeg kunne stille tingene, som det passede mig og der var ikke skrevet en dødsdom ” du er smadret inden der er gået 24 timer” på dem 😉

Nu har vi fået styr på beskrivelserne og billederne, som Thino og jeg har gennemgået og valgt ud. Så de næste par dage regner jeg med at få lidt styr på haven, så rækkehuset er helt klar til fremvisningerne:)

Men det var skønt og atter dele tingene med jer 🙂 Nu venter min daglig ansigtsyoga rutine på mig, så jeg ønsker jeg alle en dejlig aften <3

© 2021 5smiles.dk

Theme by Anders NorenUp ↑