Love it - Live it

Måned: august 2021

Træningstøj fra HKMX

Reklame for hunkermøller

De, der følger mig på instagram, ved jo godt, at jeg er stor fan af træning og Dollerup. Dagen bliver bedre når jeg kombinerer morgentræning i Dollerup. Jeg nyder at være i de smukke omgivelser, omringet af skønne heste. 

Jeg er et morgenmenneske, og det har sine fordele og ulemper. Manden er overhovedet ikke fan af, at jeg kravler ud af sengen allerede kl. 5 om morgenen. Jeg elsker og nyder mine morgentimer uden nogen former for forstyrrelser. Det betyder også, at træning, gåture i naturen og andre friske aktiviteter går jeg gerne i gang med tidligt om morgenen. 

Træning fylder en del i min hverdag, og derfor er jeg altid på udkig efter forskellige træningsoutfit, som passer til min stil.

Hunkemøller er mest kendte for deres lingeri kollektion, men de har også en bred sportskollektion til løb, fitness, yoga mm. 

Det gør mig glad at hoppe i noget lækkert og behageligt træningstøj. Det er en nydelse at træne og det giver en følelse af velvære.

De lækre trænings outfit, som I ser på billederne, er fra Hunkemøllers sportkolletion. Du kan finde de sorte sportsleggings her og sport bh her. De pink sportsleggings her og cropped tanktop her.

Jeg vil sige at jeg er yderst tilfreds med deres sports-bh, som både er behagelig og sexet. 

Hvis du surfer lidt mere på deres hjemmeside, så vil du også spotte lidt mere. 

Jeg har også kigget på deres Badetøj kollektion. Det bliver nok den næste investering hvis corona situation kommer under kontrol og vi kommer sydpå 😉

Halloween invitationer

Hjemme hos er der fuldt fokus på Halloween og festen omkring denne dag 🙂 Det er et hyggeligt eftermiddags projekt med børnene og Krishnan syntes, at det er mega sejt og lave flagermus ( læs batman) invitationerne til børnene, som skal være med til festen den 30 oktober. Halloween lander godt nok den 31 oktober, men da det er en søndag, så har vi valgt og ” rykke” festen til den 30. Vi søgte på pinterest og fandt den invitation, som børnene kunne lide.

Kagen fra Halloween 2020

Min søster Kavi plejer og lave blodig spaghetti med kødsovs, så det er jeg sikker på, at hun også gør i år. Thino har taget ansvaret for at lave en halloween kage ligesom sidste år og jeg glæder mig mere end ungerne til at pynte op 😉

Det er også godt og være ud i god tid, da min termin er i november og jeg skal have sat farmanden og mostrene ind i tingene i tilfældet af, at jeg ikke kan være til rådighed. Fordi en ting er sikkert – festen skal holdes (hilsen Krishnan 😉 ).

Jeg havde været en tur i bog & ide Randers og fået købt materialerne ind samt lavet den første flagermus udkast inden ungerne kom hjem. Thiya valgte og farve på de færdiglavede invitationer og vi er blevet enige om, at krusedullerne skal forestille spindelvæv 🙂

I weekenden skal kortene sendes af sted og Krishnan har taget ansvaret for det. Han har virkelig taget Halloween til sig og ligeledes som vært for festen 🙂

Kontor til alle

Halløjsa fineste læsere <3

Der har været noget stille på bloggen, men efter vores fantastiske ferie til Italien, så har vi brugt en del tid på at ordne små projekter i huset inden Thino starter på HD igen. Vi har især været i gang med at indrette kontoret, så det passer bedre til vores familie og vores hver dag. Et kontor til alle 🙂

Jeg har personligt savnet et sted, hvor jeg kunne sidde og sy eller lave andet kreativt. Næste år er Krishnan skolebarn , så er det lidt fedt, at han kan sidde med sine lektier ved siden farmand eller mig, mens vi også selv sidder med vores sager.

Vi er ikke helt færdige med kontoret, men det begynder og ligne meget mere det, som vi havde i tankerne. Thiya elsker og sidde ved sin plads med sine farveblyanter:) Jeg skal også en tur i Ikea og hente en Alex kommode til hende, så hun også kan have sine ting i skufferne ligesom storebror og far.

Vi bruger flere og flere timer i hjemmet sammenlignet med den gang, hvor vi ikke havde børn eller blot havde vores ældste bandit. Så nu elsker Thino og jeg også og indrette vores hjem, så det styrker vores hver dag og de aktiviteter, som vi har sammen med børnene. Nu skal mutti blot i gang med at sy og strikke mere 🙂

Dejlig weekend til jer alle 🙂

Små forandringer

I mange år har jeg haft udfordringer med at holde fast i gode vaner ift. kost. Jeg taler så meget om det, men har svært ved at holde fast i de gode vaner jeg får opbygget i en længere periode.

Nu har vi haft juni og juli måneder, hvor der har været run på. Manden har haft travlt på arbejde, hvor weekend også blev til arbejdsdage. Jeg har også haft travlt på arbejde, og vi har haft børn, der skiftevis har været syge. Manglende og forstyrret nattesøvn suger overskuddet, og min strategi som altid har været at putte mere sukker i mig i form af chokolade og kage.

For tre uger siden besluttede jeg mig for, at jeg skal gøre noget ved det. Det første jeg gjorde var at skrive ned, hvad jeg spiste i løbet af en dag, og hvor ofte jeg spiste. Efter syv dage stod det klart, at jeg  småspiste næsten hele tiden, når jeg var hjemme, og at jeg spiste kage og chokolade hverdag.

Ugen efter havde jeg fokus med at skrue ned for sukkerindtagelsen. Jeg pakkede alt chokolade væk, og besluttede mig for at kun bage, når vi får gæster. Desuden besluttede jeg mig for at holde helt op med at bruge udtrykket ”jeg elsker kage og chokolade”.

For to uger siden fik jeg bogen ”Atomvaner” af min mand, og han sagde, at når jeg har læst bogen, vil jeg være i stand til at lave om på mine dårlige vaner. Jeg var skeptisk, men besluttede for at give bogen en chance.

Atomvaner er skrevet af James Clear og bogen handler om, hvordan vaner ændres i meget små ændringer – en lille forbedring i alt, hvad man gør i stedet for ”alt eller intet” – løsninger. Jeg er godt i gang med at læse bogen, og jeg kan allerede mærke, at bogen har en rigtig god indvirkning på mig.  

James Clear fremhæver bl.a., hvis man arbejder blot på at blive 1% bedre for hver dag, vil man ende med et resultat, der er godt 37 gange bedre efter et år. Ligeledes fremhæver han også betydning af de små vaner som vi bygger, hvilken stor betydning det har for at opnå ens mål. Eksempelvis, når jeg spiser sundt i to uger er min forventning, at jeg går ned i vægten, og når det ikke sker, bliver jeg frustreret og giver op. Jeg ønsker at komme væk fra enten eller strategi. Nu arbejder jeg på at have fokus på de små ændringer jeg kan skabe i hverdagen altså den 1% for at skabe gode vaner.

Min 1% ændring for denne uger er:

·       Når jeg er ude og får tilbudt kage, så spis et stk. og ikke fire stykker

·       Når jeg spiser rundstykker i weekenden, spis kun et i stedet for to.

·       En meget kort løbetur om morgenen

Jeg tilføjer små ændringer, som ikke kræver meget af mig. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at få en stor glæde af bogen, og jeg glæder mig til at læse bogen færdig;o)

Stor tak til min mand for at have givet mig bogen;o)

© 2021 5smiles.dk

Theme by Anders NorenUp ↑