Da jeg var barn ( jaa, nogle dage siden) fyldte Halloween ikke så meget, som det gør i dag og måske fylder det også endnu mere hos os, fordi børnene går vældig meget op i det. Jeg kan rigtig godt lide, at der sker lidt “andet ” i de her tider, hvor solen mærkes mindre og vejret lægger op til blæst og regn. Så er det dejlig og have fokus på noget (u)hyggeligt som Halloween:)

Inden Covid havde min veninde Sissel arrangeret den første Halloween hygge for Krishnan og hans venner. Så i år har Thino og jeg budt ind med tjansen og inviteret 7 drenge hjemme til halloween hygge den 30 september. Krishnan glæder sig rigtig meget og lige for at holde den anden tradition ved lige med familien, så har vi lagt to halloween “fester” ind den samme lørdag 🙂 Så først kommer drengene fra børnehaven og aftenen er lagt op til (u)hyggeligheder med familien <3

Derfor er jeg gået i gang med at planlægge aktiviteterne til dagen, da en lille del af mig er nervøs for, at jeg har født der og måske ikke kan være til rådighed på samme måde. Så far Thino, faster Dudi og moster Kavi er sat godt ind i sagen.

I dag fik jeg færdiggjort skattekortene til Halloween skatterjagten, som børnene skal af sted på. Kisten er lånt af min søster Kavi og den er pyntet op og klar. Nu mangler jeg blot og lave slikposerne, som skal i kisten inden den skal gemmes ved sin post på dagen. Men ja, jeg må jo være ærlig og sige, at jeg ELSKER det her og har nydt og lave skatterkortene 😉

Efter weekenden skal huset pyntes op til Halloween og det bliver altså SÅ GODT 🙂 Nu må den lille mand i mavsen godt være venlig og vente til november måned med sin ankomst – ha ha ha 🙂