Glædelig 1. December skønneste læsere <3

Der er ikke noget mere idyllisk end at vågne op til en snedækket græsplæne og træerne plysset til med hvid sne:) Til trods for, at vi ikke får mere end 1-2 timers søvn om natten, så farede jeg op kl 5 og gjorde klar med julemusik og hygge til ungerne, fordi 1. December er bare en speciel dag<3

Jeg må indrømme, at jeg i år ikke mærker juleglæden på samme måde, da min krop er dødtræt, men jeg kæmper julehyggen frem, fordi vores to ældste forstår jo alting nu. Så der er ikke plads til, at mor og far ligger på den lade side 😉 I weekenden pyntede børnene juletræet sammen med os og Thino står for at nisserne laver sjov med børnene <3

Mini er i dag 20 dage gammel og han giver os max kamp til stregen. Thino og jeg kæmpede den første uge med at holde fast i amning og nu fungerer den del, men Mini´s mave/tarme er ikke helt modne , så den volder mange søvnløse timer til os. Men vi må væbne os med tålmodighed og vente til at hans lille krop er helt med på den nye verden. Men midt i alt det her med nedsat ( læs ingen søvn) søvn og fysiske smerter i min krop, så er jeg virkelig også ramt på et andet punkt – nemlig kærligheden.

I de her 20 dage siden Mini er kommet til verden, så er jeg blevet så overrasket over vores nærmeste. Vores familier, som kører så meget frem og tilbage for at hygge med de store børn eller komme med mad til os – ja, det er kærlighed <3 Mine niecer, som laver pakkekalender til vores børn – ja, det er kærlighed <3 Min veninde Trine, som kører fra Aarhus fordi hun ikke kunne få fat på mig og dukker op foran min dør for at sikre, at jeg har det godt- ja, det er kærlighed <3 Forleden aften ringede det på døren og der stod min elskede Aunty fra Randers ( ja Sofie Viswalingam, din mor 😉 ) med kurven fuld af mad og tog den lille, mens hun insisterede på, at jeg skulle spise- ja, det er kærlighed<3 At min veninde Elizabeth, kort efter jeg har fortalt om Mini´s smerter og min manglende søvn står foran min dør med en vugge med motor og hendes værktøj – ja, det er kærlighed<3 Så mange af vores venner, som ringer og vil komme forbi mad eller aflaste os – ja, det er kærlighed <3 Sådan kan jeg give så mange eksempler på de her små 20 dage, som bare får mig til at græde af glæde. Ja, hormonerne gør at man har lettere til tårer i de her dage 🙂 Men for filan – hvor er vi bare en heldig familie, som er omgivet af så mange dejlige mennesker. Tusind Tusind tak – I er virkelig skønne <3