Glædelig 8. December kæreste læsere 🙂

Syng: Der lå en pebernød på kagedåsens bund, den trillede … tra ala la la:-)

Hjemme hos os har Thino og jeg besluttet, at vi har trukket ungerne ud af børnehaven, da vi godt kunne se, hvor udviklingen med de forskellige sygdomme var på vej. Det var en beslutning, som denne gang ikke var så nem, fordi Mini stadig kæmper med maven samt Thino er presset med eksamen og fart over feltet på jobbet. Men vi blev enige om, at vi forbereder forskellige aktiviteter dagen før og på den måde kan de store holdes i gang. Det er hvert fald bedre end sygdom lige nu 🙂 Det er ikke fordi, at vores børn ikke må have feber eller diarre, men lige nu kan vi ikke både klare Mini´s mave og sygdom hos de ældste <3

Dagens aktivitet i går var at bage pebernødder og det er en smadderhyggelig aktivitet med de to. Jeg blev lidt stolt, da vores yngste bandit på to år selv klækkede et æg og var i gang med at piske det, mens jeg trøstede Mini 😉 Pebernødderne smagte fantastisk og de blev noget større end hvad jeg selv ville have lavet dem til, men jeg måtte respektere, at det her var deres projekt og de bestemte 🙂 Vi håber på at bage nogle vaniljekranse til Mini´s barnedåb på lørdag. Ungerne vil meget gerne bage for deres lillebror <3

Nu er vi klar til dagens lege aftale og ønsker jer alle en vidunderlig dag <3